En gennemmusikalsk forestilling baseret på Nadia Kløvedals erindringsroman – om drømmen om en bedre verden og 70’ernes fællesskaber.

Med KLØVEDAL slippes hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid. En grænsesøgende periode med opgør mod alle autoriteter, magtstrukturer og politiske systemer. Der eksperimenteres med nye boligformer, familiemønstre, kunstformer, kønsroller, fri seksualitet og ikke mindst med euforiserende stoffer i alle afskygninger – alt sammen med forhåbningen om, at der på den anden side af konformiteten ligger en ny og uopdaget verden.

Det er utopiernes tid. Der drømmes grænseløst om en bedre verden; en verden med solidaritet og lighed, uden krig, kapitalisme og klimakatastrofer – en verden, hvor individet er sat fri og fællesskaberne er vejen frem.

Centrum for en stor del af 70’ernes frigørelsesbevægelse er et helt unikt hus i Hellerup. En stor villa uden nøgle. Et åbent hus, hvor alt blev vendt på hovedet, reglerne smidt væk, og hvor nye måder at tænke på blev styrende. Huset blev befolket af en helt unik familie. En familie, der selv havde valgt hinanden og sammen taget navnet KLØVEDAL.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige er en gennemmusikalsk forestilling, der tager udgangspunkt i Nadia Kløvedal Reichs anmelderroste erindringsbog. Under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger Nadia at forstå det eksperiment, hun var en del af som barn. Respektfuldt og hudløst ærligt beretter hun om, hvordan det er at vokse op i et regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik og fællesskabets skiftende luner.

KLØVEDAL – Det bedste man kan sige er en personlig beretning om at bearbejde en usædvanlig opvækst, en voksen kvindes opgør mod – og omfavnelse af – nogle ganske særlige forældre og ikke mindst fortællingen om troen på fællesskabets kraft, i en tid med verdensomspændende splittelse.