839 DAGE
Hvordan kunne det ske?
I 839 dage sad styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez fanget i Somalia taget som gidsler af somaliske pirater. Hvordan kunne det ske?
”vi ser det blå skib
sejler efter det så hurtigt vi kan
peger en bazooka mod det og boof tæt forbi
skyder op i luften og på ruderne med vores a k’er
det store blå skib sejler i zigzag”
”mine lunger drøner af sted
hele vores skib ryster i mig
vi fatter kun kropssprog
og kan ikke se deres
gennem den jerndør
de er ved at skærebrænde op”
Vi har ikke følt os forpligtet af virkeligheden, men mere forpligtet af fiktionen. Mange kender efterhånden Søren Lyngbjørns og Eddy Lopezs beretning, så i 839 DAGE er det de somaliske pirater, der er hovedpersonerne. Vi håber, det bliver en forestilling, der vil ramme publikum på mange parametre. Der er altid flere sider af en sag.
Gennem omfattende research og i samarbejde med bl.a. styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez, der fra 2011 til 2013 sad fanget som gidsler i Somalia i 839 dage, har dramatiker Henrik Szklany skabt en bevægende beretning, der fra Ærø til Østafrika forsøger at gøre os klogere på en af de mest komplicerede internationale udfordringer i nyere tid: Pirateriet.
Varighed: 90 min.
Medvirkende: Rasmus Hammerich / Jakob Bjerregaard Engmann / Dramatiker: Henrik Szklany / Instruktør: Rasmus Ask / Scenograf: Nathalie Mellbye / Musik: SpejderRobot / Dramaturg: Janicke Branth / Forestillingsleder: Sasja Ekenberg / Foto: Morten Fauerby / Oplæg: Jakob Bjerregaard Engmann / Producent: BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater