En teaterkoncert om Carl Nielsen, strømmen og det uudslukkelige
”Jeg føler saa meget Kraft i mig og den maa jo ud, om man ikke skal blive gal!”
I anledningen af den verdensberømte komponist Carl Nielsens 150 års fødselsdag i 2015 svinger BaggårdTeatret og Mungo Park Kolding mesterens vitale taktstok, så den igen slår gnister.
Danmarks mildeste, vildeste og mest strømførende moderne komponist er i fokus, når de to teatre dykker ned i Carl Nielsens univers, hvor passion, lidenskab, kunsten og kvinderne er i centrum.
Carl Nielsens midtfynske opvækst på Bramstrups jorder, læretiden som militærmusiker i Odense og det stormende kunstnerægteskab med billedhugger Anne Marie Brodersen fra Sdr. Stenderup ved Kolding danner til sammen hans kunstneriske og menneskelige platform.Denne geografiske trekant lægger derfor helt naturligt op til et samarbejde mellem BaggårdTeatret, Bramstrup og Mungo Park Kolding.
Teaterkoncerten CARL havde premiere den 29. august 2015 på Bramstrup Gods, Bramstrup 1, 5792 Årslev.
Kreditering:
Instruktør: Lasse Bo Handberg / Scenograf: Nadia Nabil Korsbæk / Koreograf: Sofie Christiansen / Assisterende instruktør: Mette Ovesen / Medvirkende: Bjarne Antonisen, Rasmus Fruergaard, Maja Juhlin, Marie Nørgaard, Jesper Riefensthal, Natalí Vallespir Sand / Orkestre: Den Danske Strygekvartet, Dreamers’ Circus / Komponist: Carl Nielsen / Musikalsk ansvarlig: Povl Christian Balslev / Kapelmester og arrangør: Nikolaj Busk / Dramatikere: Lasse Bo Handberg, Rikke Vibeke Birkeholm / Ide og research: Rikke Vibeke Birkeholm, Povl Christian Balslev / Lysdesigner: Jonas Bøgh / Lyddesigner: Henrik Christiansen / Produktionsleder: Anders Storm / Forestillingsleder: Sasja Ekenberg / Skræddere: Ditte Rasmussen, Mona Wickstrøm, Elena Eiriksson, Nanna Katharina Jensen / Teknik og byg: David Enghuus, Peter Nielsen, Palle Berg, Morten Dorvin, Jesper Kring, Tobias Fog Hansen / Sangcoach: Sidsel Marie Søholm / Make-up-artist: Peter Bonnén / Rekvisitør: Anna Dyrby / Klovnekonsulent: Jonathan Paul Cook / Dronekonsulent: Jacob Remin / Runner: Emma Muurholm / Assisterende teknik: Karen Vontillius, Nis Bredahl Sørensen, Kim Jensen, John Jacobsen, Arne Møller Hansen / Statist: Søren Pors Grundahl / Fotografer: Ard Jongsma, Morten Fauerby / Co.-producent: Mungo Park Kolding i samarbejde med Odense Teater.