Emigranten er fortællingen om den lidt forsigtige gårdskarl Alfred, der i året 1888 beslutter sig for at søge lykken som nybygger i Amerika
På dampskibet Thingvalla, som sejler fra København til New York, møder Alfred Charlotte. De gifter sig og sammen bliver de en del af et nybyggersamfund.
Alfred elsker livet på prærien og han elsker sin kone, men naboernes had til indianerne nager ham. En dag erfarer han, at hæren er på vej mod en indianerlejr ved Wounded Knee for at afprøve deres nyindkøbte maskinkanoner — og pludselig mærker Alfred, at han må sige fra og stå ved den han er. Han rider ud for at advare indianerne og forandrer dermed sit liv for altid.
Emigranten er en historie om næstekærlighed, savn og nye muligheder. Det er historien om et åbent samfund, der frygter dem, de ikke kender. Det er historien om uretfærdighed, pligt og indianernes liv i nybyggernes Amerika. Det er en fortælling om at prøve at gøre det rigtige uanset konsekvenserne.
Medvirkende: Anna Ur Konoy, Victor Marcussen, Lars Dammark / Dramatiker, forfatter: Lars Dammark, Anders Valentinus Dam / Instruktør: Nils P. Munk / Scenograf: Claus Helbo / Lyddesigner: Kian Lyngsaae Larsen / Producent: Teater RUM / Co-Producenter: Teaterhuset Filuren, Nørregaards Teater, Teater O