En rørende og musikalsk forestilling for de mindste om at forlade det kendte – og finde venskab i det nye.
Omar bor i et land langt herfra. Et land fyldt med musik, sang og historiefortælling. Han er byens bedste drageflyver og elsker at være sammen med sine venner og sin bedstemor.
Men en dag må Omar pakke sin kuffert og rejse med sin familie til et fremmed land. Her er alt anderledes – sproget, maden, stemningen. Og det er ikke nemt at finde nye venner. Lige indtil den dag, der pludselig er fest – og drager i luften.
Fra Mig til Dig er en poetisk, humoristisk og sanselig forestilling for børn og deres voksne, inspireret af Mellemøstens kultur. En fortælling om at flytte sig – og om alt det, man tager med sig.
Medvirkende: Line Skytte & Britta Thøgersen Toft • Dramatiker & idé: Hanne Trolle • Instruktør: Torkild Lindebjerg • Scenograf: Victoria Lind • Komponist: Irene Becker • Assistent: Torkild Lindebjerg • Produceret af: Teater Lille Hest
- Foto: Vibeke Toft