Hvad sker der, når man møder verden med åbne øjne? En danseforestilling for de allermindste.
Nysgerrighed er en af de stærkeste drivkræfter, når det lille barn skal lære verden at kende. En drift, der kan vare hele livet. Med bevægelse og dans udforsker danserne både kroppen og rummet uden at tage noget for givet.
Forestillingen er skabt af kunstnerduoen Thomas Eisenhardt og Kamilla Wargo Brekling.
Aaben Dans er egnsteater i Roskilde og arbejder med dansen som udtryksform i tværæstetisk og nytænkende scenekunst, hvor kroppen er i centrum.
Dansere: Ole Birger Hansen, Antoinette Helbing & Nanna Hanfgarn Jensen • Instruktion: Kamilla Wargo Brekling & Thomas Eisenhardt • Scenografi & kostumedesign: KasperSophie • Koreografi: Thomas Eisenhardt • Produceret af: Aaben Dans