Gøg og Gokke møder Quentin Tarantino i denne vilde fusion af fysisk komik, action og rå scenisk energi fra DON GNU.
En eksplosiv, fysisk og humoristisk vals på kanten af kaos, hvor stumfilmens Gøg og Gokke møder Quentin Tarantinos farverige univers i en vild fusion af slapstick, action og rå ægthed.
DON og GNU kaster sig ud i en vals med livet selv. Men de kæmper med at finde rytmen, og når følelserne tager over, bliver selv den smukkeste dans til en kamp. Dueller udspiller sig i hver bevægelse, og ingen er sikre på, hvem der vinder hvad.
Midt i det hele træder en mystisk fremmed ind – som en nutidig heltefigur eller en uforudsigelig skurk. En ny puls i et velkendt univers. En figur med flere sider, kanter og muligheder, og pludselig vendes alt på hovedet…
Glæd dig til en actionfyldt, kropslig odyssé, der blander slapstickens fysiske poesi med Tarantinos unikke stil. Inspireret af stumfilmens æstetik og rytme undersøger forestillingen, om vores moderne, farvemættede verden er ved at blive for firkantet. Kan vi genfinde håbet og forbindelsen i det uperfekte, det rå og det uforudsigelige?
Det er tid til SLINGER I VALSEN!
OBS: Vi gør opmærksom på, at der er blinkende lyseffekter i forestillingen.
★★★★★
“Det er en overmenneskelig præstation Don Gnu igen har kastet sig ud i. Der er en boksekamp som i stuntdans med tre personer, er en indviklet koreografi og som udføres som var det, det mest enkle i verden.”
– Musicmagazine
★★★★★
– Kulturnyt
★★★★★
“Gennemført, gennemkoreograferet og en fryd for øjet – og øret”
– KulturKongen
HOLDET BAG
På scenen: Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup & Mikolaj Karczewski • Koncept, instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup • Med-kreatør & instruktørkonsulent: Leiv Arne Kjøllmoen • Videodesign & lys: Christoffer Brekne • Komponist: Alice Carreri • Lyddesign: Johannes Falkenstrøm Taugaard • Scenograf: Andrea Lindeneg • Produceret af: DON GNU • Co-produceret af: Bora Bora, Mungo Park & Odsherred Teater
- Foto: Emilia Therese
- Foto: Emilia Therese
- Foto: Emilia Therese