Sort Champagne er tilbage med tre dansefester i sæsonen 2026/27. Første fest finder sted den 19. september, hvor der inviteres til En Psykedelisk Dansefest i det maritime pakhus.
Billetterne er nu i salg hos via Harders’ hjemmeside.
Den 19. september rykker dansefællesskabet Sort Champagne ind i det maritime pakhus på havnen i Svendborg til en sanselig dansefest.
Uforudsigelig, eventyrlig og med dansemusik, der vil sende dig et smut ud til stjernerne. Tag dine psykedeliske briller på, og lad dit sind forføre.
Billetten koster 220 kr. + gebyr og inkluderer den første drink og lidt lækkert at spise, når sulten melder sig.
Denne Sort Champagne er skabt af de kreative sjæle Morten Kaas og Marius med med hjælp fra de øvrige aktører bag Sort Champagne.
Billetterne sælges via Harders’ hjemmeside, og der gives ikke årskortrabat.
Tre fester i sæsonen
Sort Champagne vender tilbage den 6. november 2026 og 21. maj 2027. Hver fest får sit eget udtryk, sit eget sted og sin egen energi. Location og tema offentliggøres i forbindelse med billetsalget til den enkelte fest.
Sidst blev billetterne revet væk, og ventelisterne blev lange. Så hvis du vil med, så skriv datoerne i kalenderen, hold øje med sociale medier, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at få besked om de kommende fester.
Om Sort Champagne
Sort Champagne er skabt i samarbejde mellem SØSTER, Spillestedet Harders, Work2gether, SPRING, 105 Bar & Køkken og BaggårdTeatret ud fra ønsket om at give plads til gode dansefester i Svendborg. Et fællesskab, hvor byens scener og natteliv flyder sammen, og hvor teater, musik, mad og fest mødes på tværs.
Sort Champagne er ikke bare en fest. Det er en bevægelse i Svendborgs kulturliv.