BaggårdTeatret | Svendborg Egnsteater | Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg | Tlf. 6221 4043 | billet@baggaardteatret.dk | facebook | instagram | youtube
0
  • Forestillinger & Events
    • Forestillinger
    • B TOURS
    • BørneBaggård
  • Audiowalks
  • Priser & Billetter
    • Billetpriser
    • Årskort
    • Gavekort
  • Mad & Drikke
  • BaggårdButikken
  • Om Teatret
    • Om BaggårdTeatret
    • Oure X BaggårdTeatret
  • Turné & Presse
    • Turnéforestillinger
    • Pressemateriale
  • Skoleteater
    • Svendborg skoleteater
    • Audiowalk skolesalg
  • Kultur- & Erhvervsnetværk
  • Kontakt & Info
    • Kontakt os
    • Nyhedsbrev
    • Særlige behov
    • FAQ
    • Persondatapolitik
BaggårdTeatret | Svendborg Egnsteater | Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg | Tlf. 6221 4043 | billet@baggaardteatret.dk | facebook | instagram | youtube
Baggaardteatrets støtter
29. maj 2025

Guidet lydvandring ved Skovsgaard – AFLYST

ARRANGEMENTET ER DESVÆRRE AFLYST

Hvad sker der, når dramatik, natur og nysgerrighed mødes i det sydlige Langelands vilde landskab?

Kom med, når dramatiker Jannie Schjødt Kold guider os gennem marker, krat og stier ved Naturdestination Skovsgaard/Skovsgaard Gods – midt i det levende naturområde, hvor kvæg og vildheste går frit, og hvor døde træer får lov at blive til hjem for nye livsformer. Undervejs lytter vi til uddrag af Mod Strømmen – en prisvindende audiowalk fra BaggårdTeatret, der udfolder sig i og med den smukke natur omkring godset. I lydvandringen møder vi både H.C. Ørsted (spillet af Thure Lindhardt) og Ellen Fuglede (spillet af Iben Hjejle), der har hvert deres natursyn. Ellen Fuglede var den sidste arving til Skovsgaard Gods.

Herefter tager naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Naturdestination Skovsgaard over og inviterer os med på en sanselig naturvandring med fokus på det natursyn, der i dag former livet og arbejdet på godset – et sted, hvor rewilding ikke er teori, men praksis.

Vi runder turen af ved bålet, hvor der er god tid til at spise og tale videre om natursyn – dengang og i dag.

Billetten inkluderer en let forplejning fra Café HAVEN. Derudover får du fri adgang til Skovsgaard Gods samt dagens øvrige aktiviteter, som er arrangeret af Naturdestination Skovsgaard. På selve det historiske gods kan man opleve, hvordan godsejere og tyende levede i 1800- og 1900-tallet, før Danmarks Naturfond fik overdraget godset i 1979 af den sidste ejer, Ellen Fuglede.

 

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Naturdestination Skovsgaard og Geopark Det Sydfynske Øhav.

 

OM GEOPARK DAGE:
Geopark Dage finder sted den 29.–31. maj 2025 og markerer, at Geopark Det Sydfynske Øhav nu officielt er udpeget som UNESCO Global Geopark. Dette betyder, at Sydfyn og Øhavet for alvor er kommet på verdenskortet og at geoparken bliver en del af et globalt netværk.

Over tre dage vil de fire sydfynske kommuner, som udgør geoparken, summe af aktiviteter med fokus på geologi, natur, kultur, friluftsliv, gastronomi og fællesskab.

 

    Pressebilleder

  • Baggårdteatret - Mod Strømmen
  • Baggårdteatret - Mod Strømmen
  • Baggårdteatret - Mod Strømmen
  • Baggårdteatret - Mod Strømmen

PRAKTISK INFO:

Dato: Torsdag d. 29. maj 2025 – Kristi Himmelfartsdag

Tidspunkter – vælg mellem to shows:
Kl. 11:00 – 13:00 (inkl. vegetarisk sandwich fra Café HAVEN) eller
Kl. 14:00 – 16:00 (inkl. kaffe og kage fra Café HAVEN)

Mødested: Kågårdsvej 10, 5900 Rudkøbing

Godt at vide:

  • Medbring gerne drikkevarer eller køb dem i Café HAVEN på Skovsgaard Gods
  • Du får tilsendt adgangskode i ugen op til, så du gratis kan downloade Mod Strømmen til din telefon
  • Husk høretelefoner og gode sko
  • Anbefales fra 10 år
  • Læs mere om Mod Strømmen audiowalk HER

Arrangementet præsenteres i samarbejde med Naturdestination Skovsgaard

 

BILLETPRISER:

  • Normalpris: 250 Kr. + gebyr
  • Årskortpris: 200 Kr. + gebyr
  • Børn og unge under 25 år: 200 Kr. + gebyr

Billetten inkluderer guidet tur og lydvandring med bålhygge og let forplejning fra Café HAVEN, samt adgang til Skovsgaard Gods og dagens øvrige aktiviteter arrangeret af Naturdestination Skovsgaard.

OBS: Vi udbyder kun et begrænset antal billetter, og købte billetter og gebyrer refunderes ikke.

ØVRIGE AKTIVITETER HOS NATURDESTINATION SKOVSGAARD

Din billet giver også adgang til Skovsgaard Gods og dagens øvrige Geopark-aktiviteter . Blandt andet:

– Kl. 11: Vild safari i skoven
– Kl. 13: Vild safari i engen

Du skal blot vise din billet ved ankomst.

Bemærk, at nogle af aktiviteterne foregår samtidig med lydvandringen, så du kan ikke nå det hele – men du vælger selv, hvad dagen skal rumme.