Den 12. december 1969 springer en bombe i en bank i Milano. Den officielle holdning er, at anarkisterne står bag, men et voksende antal kan bevidne, at fascisterne står bag. Attentatet bringer det italienske demokrati ud i sin værste krise siden fascismens ophør.
Natten til d. 16/12 falder en anarkist ud af et vindue og dør. Politiet hævder, at han begik selvmord, men andre nærer mistanke om, at han er blevet henrettet af politiet.
Dario Fos farce, der havde urpremiere i sit hjemland i december 1970, har således en dybt alvorlig baggrund. Dario Fo var på grund af censuren tvunget til at henlægge handlingen til Amerika jvnf stykkets prolog, som BaggårdTeatret har valgt at udelade.
Stykket blev et af Dario Fos mest populære, og spillede en vigtig rolle i landets politiske udvikling.
Kreditering: Producent: BaggårdTeatret / Instruktion: Erik Skøtt Andersen / Dramatiker: Dario Fo / Dekorationer/kostumer: Holdet / Medvirkende: John Benediktson, Bo Larsen, Svend Erik Jørgensen, Jesper Worm Larsen, Bent Egon Madsen, og Lizzie Duedal Rasmussen.