Til sæsonens sidste B TOURS går turen til Spanien, hvor vi skal nyde lækkerier fra det spanske køkken og høre mere eller mindre heldige historier om møller.
Sammen tager vi op på toppen af Svendborg og besøger Christiansmøllen, hvor møllelauget byder os velkommen. Arrangementet begynder med en snak om møllen og den storslåede renovering, den har gennemgået.
Til slut skal vi høre om den uheldige, men frygtløse Don Quijotes, når skuespiller Peter Seligmann læser op af bogen af samme navn.
Spilledag: 25. april 2019
Tidspunkt: Kl. 19.00
Varighed: 60 min.
Mødested: Christiansmøllen, Porthusvej 5A, 5700 Svendborg
OBS: Der er ikke parkeringspladser i forbindelse med Christiansmøllen.
Billetten er inkl. en lækker madkurv inspireret af aftenens tema.
Medvirkende:
Møllelauget og skuespiller Peter Seligmann