Sammen med Johannes Jørgensen går turen mod Assisi i Umbrien med dens basilika og romerske tempel. Men hvem var han, digteren og debattøren, der havde udlængsel og opnåede både at blive udnævnt som æresborger i Assisi og i Svendborg?
Lektor Lars Hansen fra Svendborg Gymnasium fortæller om forfatteren og hans splittelse mellem drifterne og den katolicisme, Johannes Jørgensen konverterede til som voksen. Poul Balslev optræder med de sange, han har komponeret over Johannes Jørgensens digte.
Arrangementet foregår i haven ved Johannes Jørgensens hus, og Appetito står for italienske anretninger.
OBS: Udendørs forestilling – Husk tøj til vejret