Sundets Stilhed er støttet af LAG SØM
Sundets Stilhed er en teatralsk audiowalk om og med Bertolt Brecht: “Sundets Stilhed”.
Audiowalken er konceptueret af instruktør, Petra-Leonie Pichler og Danijel Szeredy samt de herboende forfattere, Josefine Ottesen, Mikael Josephsen og Jesper Wung-Sung.
“Sundets Stilhed” tilbydes turister og fastboende på sprogene dansk, engelsk og tysk.
Audiowalken er indtalt af højt profilerede skuespillere og skaber en helt ny oplevelse ved at kombinere fortælling, sang og teater.
Audiowalken er produceret på Fyn og bidrager dermed til lokale kunstmiljøer. Projektets fremtid sikres ved en egenbetaling ved download.
Projektet er tænkt som den første af en række interaktive audiowalks, hvor teatret arbejder med at iscenesætte byens rum gennem lydfortællinger, musik og handlinger. Det usynlige teater. Vi ønsker at producere lokalt på BaggårdTeatret. Design, skiltning og grafik og kommunikation varetages af teatrets egne medarbejdere.
Projektet er nytænkende i forhold til BaggårdTeatrets kerneprodukt, teaterforestillingen. Teatret har ikke tidligere lavet audiowalks, men har længe ønsket at kunne tilbyde et produkt til turisterne om sommeren, hvor teatret ikke har en egen scene og foyer. Et teatertilbud som er tilgængeligt 24/7 365 dage om året. Ved at udvikle produkter, som kan sælges hele året på alle tider til nye målgrupper forventer BaggårdTeatret på sigt at kunne skabe en bæredygtig udvidelse af vores aktiviteter.
Projektet er også nyskabende i forhold til genren audiowalks. Vi vil gå ind med teatrets knowhow og kompetencer og skabe en hybrid: en interaktiv teatralsk vandring, hvor lytteren forvandles til publikum og lyden kombineres med publikums egne handlinger, sange og rekvisitter.
Projektet har potentiale til at kunne udvikle sig til mere. BaggårdTeatret har i de seneste år arbejdet med forfattere som i en kortere eller længere periode har boet i Svendborg. Fortællingerne om og af forfatterne har et meget stort potentiale som en del af byens DNA og storytelling. Særligt for dette projekt er, at det kombinerer og inddrager miljøer inden for litteratur, scenekunst, litteratur og film.
Projektet er gennemført med et meget tilfredsstillende resultat.
Anmeldelser og download kan findes her: https://www.baggaardteatret.dk/forestilling/sundets-stilhed/