Vidste du, at Abraham Lincoln i 1856 anbefalede, at man aldrig skulle stole på noget, man havde læst på internettet?

Nej vel? Ovenstående citat er et eksempel på historieforfalskning, så det kan jeg godt forstå. Internettet er, i modsætning til hvad Abraham Lincoln ikke sagde, en gave når det gælder tilgængeliggørelse af viden.

Mr. Lincoln nåede ikke selv at opleve internettet, hvor fakta og de mest komplicerede undersøgelser kun er et klik væk. Internettet har dog ikke kun afstedkommet den revolution i vidensdeling, den blev spået, men også en række nye udfordringer. Det er værd at overveje, hvordan al den viden ændrer vores måde at tilgå informationer. Det spørgsmål Abraham Lincoln udtaler sig om, er: Bliver man intellektuelt doven af for lettilgængelig viden?

Inden for de sidste par uger, har den såkaldte Karinagate været fyldt den danske sendeflade. Hendes bog om en hård opvækst i et socialt boligbyggeri beskyldes for at være mere fiktion end fakta. Var alle hendes tidligere klassekammerater arbejdsløse, som hun hævdede? Det er ikke en historie, der er så svær at dobbelttjekke. Der gik bare lang tid, før der var nogen, der gjorde det.

Visse filosoffer er ligefrem begyndt at snakke om en postfaktuel tidsalder, hvor følelser fylder mere end fakta og det ene er ligeså godt som det andet. En ny undersøgelse viser, at danskerne fx i forhold vaccination i stigende grad henter deres informationer fra sociale medier uden at søge viden andetsteds.
I undervisningssektoren er det kendt, at mange elever sjældent forholder sig til afsender og ofte stoler ukritisk på, hvad de finder på nettet.

Internettet bliver på den måde et tveægget sværd – både den dårlige og den gode information er lige til at hente.

Jeg tror bare ikke helt på det post-faktuelle.  Jeg oplever, at kravet om dokumentation stiger, fordi folk vil se beviser på udsagn, de mener er usande. Jeg oplever utallige velinformerede unge mennesker, der godt kan navigere i internettets sump af halve sandheder. Og jeg oplever, at de sociale medier har udvidet den offentlig debat positivt, trods det smuds, der også bliver luftet digitalt.

Det være sagt, så er de klassiske elfenbenstårne i frit fald og vedtagne sandheder udfordres. Moderne museumsudstillinger indeholder eksempelvis flere og flere modsatrettede synpunkter – så kan de besøgende selve afveje for og imod.

Vi udvælger alle sammen elementer til de historier vi fortæller. Selektion er den eneste måde at navigere i den uendelige strøm af information, vi ellers bliver udsat for. Og der kan stilles spørgsmålstegn ved enhver udvælgelse. Det gælder kulturkanoner, museumsudstillinger og bøger. Det er diskussionerne om vores valg, der ofte er de mest interessante.

Så måske er Abraham Lincolns falske råd godt nok alligevel. Man bør altid skal forholde sig kritisk til noget, man har læst på internettet – eller hos sit lokale museum.

Anbefaling:

Den danske bodegakultur er under pres. Støt din lokale, brune kulturarv med en øl på fx Munkestuen, der har taget navn efter det gamle franciskanerkloster, der lå på Klosterplads.

af Nils Valdersdorf

Museumsinspektør hos Svendborg Museum der i 2015 modtog Den Fynske Kulturpris. Nils er desuden landskendt for et indslag i Tv-avisen om toiletkunst.