Jesper Groth er skuespiller, og så er han fra Ærø. I modsætning til Den Grimme Ælling har han en kærlighed til sin hjemstavn, der er så stor, at det har resulteret i hele to tatoveringer af øen. Lige nu er han i Svendborg for at spille med i BaggårdTeatrets familieforestilling H.C. Andersen Lever!

Ærø 4 life
Den ene sidder på låret over knæet og er et omrids af øen. Jesper Groth har smidt bukserne og står i køkkenet på BaggårdTeatret, og viser den frem. Altså tatoveringen. Teatrets ansatte kigger interesseret med. Den, der viser øens omrids, har han fortrudt, men den anden han har, den er han glad for! Det er den, hvor der helt simpelt, med sorte blogbogstaver, står ÆRØ. Han fik den, da en af hans venner havde købt en tatoveringsmaskine og manglede en at øve sig på: ”Han trykkede for hårdt, da han skulle skrive Æ’et, så det er blevet lidt tykt,” fortæller han beredvilligt. Tilhørerne
nikker indlevende og ser fascineret på det sorte blæk, der ganske rigtigt er et par millimeter tykkere omkring Æ’et.
Det er mandag og første dag på produktionen H.C. Andersen Lever!, hvor Jesper skal spille den computeranimerede udgave af Den Grimme Ælling. Alle hilser høfligt med hånd, navn og arbejdstitel. Nogle få har mødt hinanden før og hilser hjerteligt på hinanden, mens det for andre er første gang, de sætter deres ben på BaggårdTeatret. For Jesper er det første gang. Han boede godt nok i byen for ca. 10 år siden, lige efter efterskolen, men dengang lå det ikke i kortene, at han skulle være skuespiller. Dengang arbejdede han for ”vej og park” og slog græs for kommunen og samlede affald. ”Det var fantastisk, så gik jeg der og drømte om, hvad jeg skulle bruge mine penge på, når jeg havde fri.”

Arbejd arbejd
Senere kom han på højskole i Toftlund. Det var der, drømmen om at blive skuespiller begyndte. Tidligere havde han kun stået på scenen i forbindelse med den lokale PlayBack konkurrence på Ærø, (som han til gengæld også havde vundet!). På højskolen mødte han to personer, der kom til at have stor betydning for hans liv. Den ene var underviseren Hartvig Dolberg, og den anden var en pige. Hartvig var manden, der sagde, at Jesper havde en chance for at komme ind på skuespillerskolen, hvis han altså arbejdede for det. Pigen trak ham med til Aarhus, da højskoleopholdet var tilendebragt, og var senere også hende, der skubbede til ham og fik ham til at søge ind på skuespillerskolen.
”Jeg havde læst HF, men var stoppet, og var derefter begyndt at arbejde i en børnehave. Da efteråret begyndte at gå på hæld, sagde min kæreste, at jeg skulle ”gøre noget ved det” … Jeg gik ind på biblioteket og lånte en bog af Shakespeare. Jeg turde ikke læse hos nogen eller spørge om hjælp, men fandt en tekst og gik til arbejdet på egen hånd. Det lykkedes. I første forsøg. Jeg blev optaget på Den Danske Scenekunstskole i København i 2011 og blev færdig i sommeren 2015,” fortæller han.
Nu er han tilbage i Svendborg; byen hvor han tidligere samlede affald. Han har glædet sig til at komme tilbage. Glædet sig til at invitere sin eks-kærste og hendes datter i teatret for at se ham som Den Grimme Ælling. Og så glæder han sig til at give H.C. Andersens ælling og alterego krop og stemme for at hjælpe ham til at blive en rigtig svane. Hvis der er nogen, som kan det, så er det Jesper. Han har taget hele turen selv.

af lea adelsten olsen