For 50 år siden skete noget exceptionelt inden for børnelitteratur.

Arbejder man med litteratur for børn på den ene eller anden måde, vil man uden tvivl have bemærket dette jubilæum som i år bliver markeret på diverse måder af forlag og fagfolk.
Fem udgivelser startede ikke mindre end en revolution i måden hvorpå man skriver til og om børn og børnebogen var ikke den samme efter dette år. De fem bøger har, ved dette jubilæum, fået kælenavnet ”The Big Five”, intet mindre kan gøre det, og de er at betragte som hovedværker inden for dansk børnelitteratur.

Lige da de fem udkom, mærkede man ikke straks deres betydning, men i de følgende år indså man, at der var sket noget særligt. Før 1967 blev bøger til børn skrevet helt efter samme mønster og masseproduceret. Eksempler på dette er Kim-, Puk-, og Jan-bøgerne, som vores forældre nok husker.
Jan-bøgerne udkom med ikke mindre end 81 titler! Hvis yngre generationer ikke kan huske dem, har det nok sin årsag. Underholdningen i disse bøger var underordnet. De var skabt til at vise det gode eksempel og pointere en morale.
Jan opførte sig som en voksen, evig god, overmenneskelig og retskaffen. Voksne blev portrætterede som autoriteter der satte dagsordenen, uden at der blev stillet spørgsmål (måske jeg skulle finde nogle af de bøger frem til mine drenge!).
Det bliver lidt kedeligt i længden og den type bøger er lige så stille gået i glemmebogen.

De står i skarp kontrast til de udgivelser der kom på markedet efter 1967.
Der var pludselig sket noget med indhold og sprog, og der var sket et skifte i hvordan man så på børn.
Nu blev børn betragtet som selvstændige individer, ligeværdige med voksne. Der var en ny respekt for deres fantasi og verdenssyn. Barndommen blev nu betragtet som noget værdigfuldt og ikke bare noget der skulle overstået i en fart på vej mod at blive en god og ansvarsfuld voksen. Børn blev portrætteret som nuancerede karakterer og voksne som kedelige og til tider latterlige figurer. Der blev sat spørgsmålstegn ved de voksnes autoritet, hvilket ellers var uhørt. Bøgerne blev skrevet med større sproglig kvalitet og opfindsomhed. Vrøvl eller ”nonsens” blev et stilistisk greb, lydord vandt indpas og man kombinerede ord og billeder på nye måder. Bøgerne blev kort sagt skrevet på børnenes betingelser. Noget man ikke havde set før i Danmark. Læg mærke til at jeg skriver i Danmark, for kigger man til vores naboland Sverige, så havde man set noget der ligner allerede i 1945 – måske I kan gætte hvad og hvem jeg tænker på? En bomstærk pige med rødt hår og fletninger – Pippi. Hun blev til en start ikke særlig godt modtaget og blev betragtet som endog meget kontroversiel.

Det var heller ikke alle i Danmark der synes om ”The Big Five”. En af bøgerne har stærke paralleller til netop Pippi og blev ikke anset for spor morsom. Hovedpersonen er en dreng, som bor i et hønsehus i en lille by, hvor han oplever lidt af hvert med sine kammerater, Oskar og Carl Emil. Og nu kan jeg snart ikke trække den længere, selv om jeg prøver! Hvilke fem hovedværker var det der startede hele denne udvikling? Jeg har mest lyst til at sige, at I må gå ned og få svaret hos den lokale ”børnebogs-pusher” på biblioteket. Her kan I få en god snak om de 50-årige klassikere og høre hvad der ellers er sket siden på den front. Men hvis I lover at komme forbi alligevel, så kommer svaret her:

  1. Lille Virgil af Ole lund Kirkegaard
  2. Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker
  3. Snøvsen, Eigil og katten i sækken af Benny Andersen
  4. Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller
  5. Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen

Disse 5 børnebøger kender de fleste og de bliver stadig læst den dag i dag – modsat bøgerne om Jan og de andre. For at understrege hvor skarp skillelinjen mellem ”før” og ”efter” var, så er det værd at nævne at bøgerne alle udkom inden for fem uger i efteråret 1967. Det er da stof til mytedannelse!

Om bøgerne stadig står som tidløse klassikere om 50 år fra nu, det vil vise sig. Det er gået dem godt indtil nu. Jeg er dog personligt i tvivl om de alle kan stå distancen, men hvilke(n) jeg ser på vippen og hvilken der kan gå hele vejen, må I komme ned på biblioteket og få et bud på – vi ses!

Kilder og inspiration: temadage med bl.a. Torben Weinreich, Danmarks første og eneste profosser i børnelitteratur og Trine May, lærebogsforfatter og foredragsholder.

af Anne Gunnar

Børnekulturkonsulent og børnebibliotekar ved Svendborg Bibliotek. Én af de utallige immigranter fra Kbh der blev tiltrukket af Svendborgs skønhed og rige kulturliv (samt medgørlige huspriser). Det er foreløbigt blevet til 10 års ”ægteskab” fyldt med kærlighed og dyb respekt.