BTIMES har stillet 5 hurtige spørgsmål til tre Brecht-connaiseurer for at få deres bud på, hvem dramatikeren, digteren og teaterteoretikeren Bertolt Brecht (1898-1956) var – og hvad vi kan lære af ham i dag.
STIG JARL, Lektor. Institut for Kunst og Kulturvidenskab med blandt andet teaterpolitik og teatersociologi som forskningsområder og særlig interesse for teaterhistorie og musikteater.
1: Hvem var Brecht?
”Et teatermenneske som ’Bluffers Guide to the Theatre’, der uddelte 1-5 stjerner efter betydning, i 1970’erne gav 6 stjerner. I 1990’erne k han griset sin glorie, da han kun delvis med urette blev beskyldt for ekstrem selviscenesættelse, mands- chauvinisme, udnyttelse og plagiat, grådighed og meget mere slemt. Og så er stjernerne i de senere udgaver af Blu ers Guide i øvrigt også forsvundet med tiden. Men inden da nåede han at præge et par generationer af teaterfolk – ikke mindst sådan nogle, der som jeg studerede teatervidenskab i 1970’erne.”
2: Hvordan revolutionerede han kunsten – hvad var det vigtigste, han bidrog med til teateret og til litteraturen?
”Det er ikke nyt at kræve, at teater skal vedkende sig og demonstrere, at det er teater. Det er kun i forhold til den der forbandede naturalisme, som bare blev så styrende for vores måde at se teater på. Brechts store fortjeneste var, at han insisterede på at se publikum som tænkende væsener, der forholder sig til, hvad der foregår på scenen. Det er en misforståelse at tro, at Brechts teater dermed skal være koldt og distanceret. Det er et sanseligt teater, som bevidst bruger konkrete fysiske udtryksmidler – hvad enten det går på krop, stem- me eller scenografi på en måde, der provokerer tilskuerens tankevirksomhed. Også gerne – men netop ikke udelukkende – med henblik på nydelse.”
3: Er den samfundskritik, han fremsatte dengang, stadig relevant i dag?
”Som jeg ser det, er Brechts teater og teaterteori snarere en måde – en metode – til at vise, at mennesket er afhængigt af omstændighederne. Samtidig er det muligt at forandre både mennesker og omstændigheder. Det synes jeg stadig gælder.”
4: Hvad er dit favoritstykke/-tekst af Brecht?
”Det er nok Kridtcirklen (Red: Den Kaukasiske Kridtcirkel). Man må godt være lidt forelsket i Grusche.”
5: Hvorfor skal vi spille Brecht i dag?
”Det skal vi også kun, hvis vi ved hvorfor….”
HENRIK BORBERG, forlægger. Stifter og ejer af Forlaget Multivers, der netop nu udgiver Brechts ’Svendborgdigte’.
1: Hvem var Brecht?
”Bertolt Brecht var først og fremmest kendt som sin tids tyske, store dramatiker. I 1933, da Hitler kom til magten, måtte han flygte til Danmark, ikke mindst fordi han var overbevist marxist. Her boede han i Svendborg frem til 1939, hvor han måtte flygte videre.”
2: Hvordan revolutionerede han kunsten – hvad var det vigtigste, han bidrog med til teateret og til litteraturen?
”Brecht var blandt de dramatikere, der gjorde op med det naturalistiske drama, som man for eksempel kender fra Henrik Ibsen. Hans udgangspunkt var, at samfundet kunne ændres, hvis folket ville det. Han ønskede derfor, at teater skulle gribe på en måde, som gjorde, at publikum hele tiden overvejede, hvad man selv kunne gøre for at ændre den situation, der blev udspillet på scenen. Han udviklede en såkaldt ’Verfremdungs-teknik’, der fejlagtigt oversættes med ‘fremmedgørelse’, men som tværtimod er ‘at fremhæve’ blandt andet ved, at skuespilleren med mellemrum træder ud af sin rolle og kommenterer sin egen rolle. Hans teaterform kaldes episk teater. Som digter betragtes Brecht i dag på højde med Goethe, Schiller og
Heine. Hans ’Svendborgdigte’, som han skrev i sit danske eksil, er enestående ved sit konkrete menneskelige engagement mod undertrykkerne.”
3: Er den samfundskritik, han fremsatte dengang, stadig relevant i dag?
”Hans syn på sin tid giver vores historiske opfattelse af den et særligt perspektiv. Hans syn på undertrykkelse er – desværre – stadigt evigt aktuelt, ikke mindst fordi vi har lullet os ind i den tro, at verden er blevet meget bedre siden dengang.”
4: Hvad er dit favoritstykke/-tekst af Brecht?
”Jeg er dybt optaget af de este af hans dramaer og har svært ved at udpege ét favoritstykke. Hans ’Laser og pjalter’ for eksempel er uforligneligt, men det er hans ’Rundhoveder og Spidshoveder’ og ’Det gode menneske fra Sezuan’ også.”
5: Hvorfor skal vi spille Brecht i dag?
”Vi har brug for hans syn og hans provokationer, der ikke udsætter os for en slags behagelig borgerlig masochisme, men som får os til at tænke på, at vi kan ændre samfundene – ikke kun vores eget – til menneskets fælles bedste. Hans form har stadig appel til os.
LEIF ERIC YOUNG, skuespiller i forestillingen Bertolt Brechts Svendborgdigte, hvor han spiller Brecht.
1: Hvem var Brecht?
”Jeg kan godt lide at tænke på Brecht som en rigtig klog knægt, der bare blev ældre, men aldrig stoppede med at tro på det gode i mennesket. Det er det, der gjorde ham til en ubekvem voksen forfat- ter.”
2: Hvordan revolutionerede han kunsten – hvad var det vigtigste, han bidrog med til teateret og til litteraturen?
”Han kæmpede konstant med klassiske formater, men beundrede dem samtidig. Han måtte gøre noget – og han besluttede at tage dem ned for på den måde at genskabe en ny orden. Han havde en kamp med nogle klassiske former, som han, i visse af deres elementer, virkelig beundrede og måske derfor forsøgte at overgå.”
3: Er den samfundskritik, han fremsatte dengang, stadig relevant i dag?
”Ja.”
4: Hvad er dit favoritstykke/-tekst af Brecht?
”Life of Galileo.”
5: Hvorfor skal vi spille Brecht i dag?
”Fordi – som Galileo sagde: Stenen falder ned.”
