Med udgangspunkt i de regionale forskelle sætter syv danske egnsteatre deres respektive særpræg på scenen i forestillingen ’Danmark mit fædreland’.

Ophavskvinden er Josephine Nørring, der hverken syntes, at danskhedsdebatten eller kulturkanonen har rykket os særlig meget tættere på en forståelse af, hvad der er dansk:
“For hvad har det egentlig med vores liv at gøre?”, siger hun og forklarer, at spørgsmålet opstod i hende efter sidste folketingsvalg. Her stemte danskerne meget forskelligt alt efter, hvilken region de boede i:
“Vi begyndte pludselig at acceptere, at vi ikke kan mødes mellem land og by. Jeg tænkte på, hvordan folk kan stemme så forskelligt og samtidig udtale sig så kategorisk om hinanden.”
Josephine Nørring iagttog, som så mange andre danskere, hvordan folk i forskellige dele af landet begyndte at lægge afstand til hinanden. Forskellene gav anledning til uoverensstemmelser, og ingen rakte ud efter hinanden. Men her kan teatret gøre en forskel, mener hun:

“Teatret er en af de få reelle steder, hvor vi kan mødes. Særligt egnsteatre er vildt gode både til at spejle deres lokalbefolkning og til at inddrage dem,” siger Josephine Nørring. Derfor fik hun ideen til at lave et temmelig omfattende samarbejdsprojekt, hvor egnsteatre både skulle udstille sig selv og hinanden på godt og ondt. ’Spejlet’ på scenen er på samme tid et vindue, som giver mulighed for både udsyn og indblik. Selv kalder hun det ’en form for kulturelt peep-show’, hvor det enkelte teater blotter én sandhed om stolthed og skam i deres egn:

“’Danmark mit fædreland’ er mit forsøg på at være ærlig, at formulere ærlige spørgsmål, der afkræver ærlige svar. For jeg er overbevist om, at kun med den ærlighed, kan man i kunsten få folk til at le og græde og reflektere. Teatret er et fantastisk sted til at inspirere og til at have den form for diskussion,” siger hun. Det er et neutralt rum, hvor man kan mødes.

“Det er noget andet end danskhedsdebatten, der kommer frem, når vi spørger folk, hvad de er stolte af, eller hvad de skammer sig over ved det sted, de bor. Vi har spurgt de forskellige teatre, om de vil være med til at skabe en forestilling, hvor de spejler sig selv og lader resten af Danmark se med. Det er spændende og vildt, fordi vi endnu ikke ved, hvad de hver især bidrager med,” slutter Josephine Nørring, der uden at afsløre noget, alligevel fortæller, at der allerede nu er nogle vilde historier og ideer på tapetet. Præcis hvilke historier, og hvordan de bliver fortalt, kan man opleve på BaggårdTeatret d. 9. – 10. marts 2018.

af Kat Sekjær

Kat. Sekjær, Journalist og cand. mag i Teatervidenskab med speciale i dramaturgi. Skriver for mange forskellige medier og fagblade. Har som dramatiker skrevet flere teaterstykker og har sammen med kollegaen Kristen Bjørnkjær forfattet essaybogen, 'Katten & Bjørnen' (forlaget Lindhardt og Ringhof). Er fascineret af både virkelighedens og fiktionens vilde historier og karakterer - og elsker af samme grund, når de to verdener inspirerer hinanden.