Forestil dig den brændende sol, havets bølger, bushens tørke, det be- skidte tøj, de interimistiske toiletforhold, den dårlige mad og de døsige kroppe. Langsomhedens monotomi. Alt dette delte de, Søren og Eddy og deres gidseltagere, de somaliske pirater.

Forestillingen 839 dage vil perspektivere og fortælle historien om det land, hvori pirateri foregår.Hvordan var det at få en opgave, hvor virkeli- ge hændelser skal iscenesættes?
R: Min første reaktion var: Yes! Endelig en mulighed for at lave en forestil- ling, der er vigtigt set i et stort politisk perspektiv. Samtidig er der også en vis ærefrygt forbundet med at dramatisere den nære historie om Sø- ren og Eddy og den overlast, de har lidt. Det kan provokere, at vi fortæller en historie om deres gidseltagere, for man vil gerne se dem ensidigt som skurkene. Men forestillingen er ikke et forsvar for piraterne. Pointen er at få afmystificeret nogle faktuelle forhold. Når man har set stykket, får man forhåbentligt en forståelse for, hvor problemstillingen med pirateri stam- mer fra.

N: I starten havde jeg enorm berøringsangst i forhold til, hvorledes vi kun- ne portrættere de medvirkende parter respektfuldt. Men det forsvandt, da jeg læste teksten. Den er båret af stor poesi og ægte nysgerrighed. Sproget har melodi og rytme. Der males med ord så effektfulde, at sceno- grafien nærmest er overflødig. Det bliver en doseringens kunst!

Kontrastfyldt minimalisme

Så hvordan griber I historien an kunstnerisk?
R:
Forestillingen er skrevet som en fortælling, så vi er inspire- ret af alt fra den græske tragedies kor, Dario Fo, Rune T. Kidde til moderne udtryksformer som spoken word og poetry slam.
N: Tiden er en vigtig dimension i scenografien. Allerede i tit- len er tidsbegrebet etableret, den afgrænsede, men alligevel virkelig lange tid, hvor Søren og Eddy var fanget som gidsler. Vi rækker langt bagud i tid i Somalias historie, men også ind i fremtiden for de, som bliver tilbage. Et andet greb, vi benytter, er at vende hverdagsobjekter på hovedet, så de giver kontrast og skaber overraskende billeder inde i hovedet på publikum.

Kan I give et konkret eksempel?
N: Et glas med vand bliver til et helt hav!
R: En replik kunne lyde sådan her: ”Jeg sætter ild til hans hår, han skriger”. Mens piraten lakonisk fortæller, ser man kaffen blive brygget færdigt, og piraten tager en tår af den. Her viser vi en pirat, hvor det at torturere er en dagligdags ting, et hånd- værk han udfører. En sådan scene, hvor tortur er lig med kaffe, har en stærkere virkning, end hvis der var brugt alle mulige spe- cial effects.

af Rikke Helweg

Journalist, produktionsleder, fundraiser og teatertosset. Rikke har skrevet artikler for B TIMES siden avisens første udgivelse i juni 2014