Engang var en veninde og jeg på besøg hos en ny ven. Vi var meget nervøse for at møde ham, for det var ikke bare et møde mellem fremmede mennesker, det var også et møde mellem os der er født i Danmark, og en der var flygtet hertil fra krigen i Syrien. Han var kommet til Danmark 3 år forinden og havde endelig fået en lejlighed, så han gav os en rundvisning inden vi satte os ned i stuen. Jeg kan huske, at rummet var sparsomt møbleret og uden lamper. Der var kun installeret én enkelt pære i loftet. Den badet hele rummet i et skarpt hvidt lys. I løbet af det første møde blev mange svære og lette emner taget op under det lys, og vi spiste, snakkede og grinede sammen.

Før vi tog afsted spurgte jeg ham om han ville have en af mine gamle lamper. Han takkede pænt nej, og fortalte at han havde faktisk pillet den lampe ned der hang der før. Jeg forstod det ikke. For mig virkede det blåhvide lys så upersonligt, og jeg følte det var en belysning der passede bedre til et forhørslokale på politistationen end til en hyggelig stue.

Som lysentusiast har jeg siden læst mere om vores hjemlige stearinlyskultur, som adskiller sig fra den i resten af verden. Størstedelen af verdens befolkning kan nemlig bedst lide det klare hvide lys. Det er os der fylder hjemmet om med stearinlys, små lamper, pejse og glødepærelignende LED’er.

Mikkel Bille er forsker i lyskultur, skriver at det langt fra er tilfældigt og hænger sammen med hele vores kultur omkring hjemmet. Han fortæller om begrebet, det ”egalitærerum”, et intimt rum vi skaber hvor alle er lige. Vi forsøger at skabe en afslappet og uformel stemning, hvor man kan komme tættere på hinanden. De mange små lamper vi indretter os med, er med til at illudere forskellige små rum i et større rum, hvor vi kan hygge.

Begrebet “hygge” er et meget dansk udtryk, som ikke rigtigt kan oversættes til andre sprog fordi det er så forankret i vores kultur. I nogle lande vil man se vores lysforbrug som ineffektivt, og det er da også en uomtvistelig sandhed, at én hvid elsparepære er både billigere og bedre belysning end 5 små lamper + stearinlys.

Specielt i Mellemøsten er det hvide klare lys meget populært. Hvis man ser bort fra nyere tendenser, så har der været tradition for at man i de mellemøstlige lande bliver budt indenfor i en slags forstue. Dette rum bruges til reception, og skal derfor virke stort, vise velstand og stor gæstfrihed, så der er skruet helt op for det hvide lys så man tydeligt kan se alle billeder og møbler i rummet. En anden af Mikkel Bille pointer er, at man i Islam forbinder det hvide lys med renhed og ægthed og dermed også rene intentioner.

Og her har vi mødet mellem to kulturer, for da jeg tænkte politistation, da jeg første gang besøgte min ven, så tør jeg næsten ikke forestille mig, hvad han tænkte første gang han besøgte mit “hyggelige” hjem.

Vi har mødtes flere gange siden vores første møde og vi har snakket og lært meget mere om hinanden og vores forskellige kulturer. Da jeg for et par uger siden besøgte ham sidst, i hans stue med den enlige elsparepære dinglende fra loftet, der så jeg noget som ikke havde været der før; i vindueskarmen stod der nu også et par stearinlys.

af Sara Arenfeldt

Lyskunstner og tidligere vinder af Svendborgs Kommunes ungdomskulturpris.