Jeg elsker at lave musik!

Jeg elsker at surfe musik og blive inspireret på Soundcloud, som er den fedeste flade på nettet, hvis du vil høre kunstnere der er forud for deres tid, og nægter at bruge deres penge på at uploade deres godbidder på Spotify og iTunes. Det er virkelig fantastisk at snige sig uden om de gængse radiokanaler og deres fastlåste playlister, der spiller de samme ti sange hver eftermiddag, og i stedet gå på opdagelse i det mangfoldige og brogede musiklandskab som findes online.

Op gennem 00’erne eksploderede online sitet Myspace. Sitet gav musikere mulighed for at få hul igennem til deres lyttere, uden om pladeselskaber og radiokanaler. Musikteknologiens rivende udvikling gjorde hjemmestudier til allemandseje og den direkte kontakt til lytterne startede en mindre musikrevolution.  Vi lever i en tid hvor lytterne kan høre lige hvad der passer dem. Hvorfor så mange mennesker stadig har brug for at få deres faste repertoire på musikkanalerne ved jeg ikke. Måske er friheden for meget for os? Måske har vi brug for en guide til, at navigere os rundt i den musikalske jungle hvor man, hvis man er på egne ben, tit render ind i mere dårligt end godt. Den faste sendeflade er et tveægget sværd der afholder os fra en masse lækker musik, men samtidig også skærmer os fra en masse lort, for at sige det lige ud.

I 1967 var der 10 til 15 millioner lyttere der lyttede til 10 pirat radioer i England. Dvs. at store dele af en befolkning ikke accepterede den faste sendeflade og i stedet dykkede et lag længere ned i frekvenserne på deres radioer.

Pointen er at det i dag er så nemt at gå sine egne veje. Vi skal bare selv være nysgerrige på hvad der rør sig derude. Hele min musikalske omgangskreds spytter musik ud så man skulle tro det var løgn og det er jeg kæmpe fan af. Jeg har derfor, som en del af mit blogindlæg, lavet en sang. Jeg har uploadet ”Forkølet På En Sommerdag” på min soundcloud. Jeg gik i gang med den i torsdags, og den blev færdig søndag aften. Hele møget er indspillet og sunget på mit 10 kvadratmeter store højskoleværelse, med undtagelse af guitaren, som jeg fik mit nære ven Nicolaj til at indspille i Svendborg og sende mig over Facebook. Jeg er ikke noget geni i et studie, men jeg har bestemt en forkærlighed for det ærlige og rå lydbillede, som du nok kan høre her. Så nu er det meningen at du skal høre mit sang, beslutter dig for om det var hot eller not, og surfer videre i mine venners profiler. Jeg smider lige et par ledetråde her, så du ikke er på helt bar bund:

Nicolaj Dam
Thomas Hegelund
Mads Skov
Anders Boserup
Jens Rubin

FORKØLET PÅ EN SOMMERDAG

af lea adelsten olsen