Kultur repræsenterer en vigtig værdi i sig selv. Det skal man værne om. Kulturen skal derfor ikke spændes for en bestemt vogn. Men det betyder ikke, at vi kun skal dyrke kulturen for kulturens egen skyld. Man kan nemlig sagtens bruge kulturen i en anden sags tjeneste, uden at det sker på bekostning af kulturens egenværdi.

Vi kender sikkert alle Bayreuth, Bilbao og Stratford-upon-Avon. Ikke nødvendigvis fordi vi selv har været der. Men fordi stederne er verdenskendte. Det er de på grund af opera, et ikonisk kunstmuseum og en forfatter, der døde for flere hundrede år siden. Det er eksempler på, at kulturen er med til at brande et lokalområde, som kun de færreste ellers ville have hørt om. Den branding giver mulighed for vækst og omsætning. Det skaber arbejdspladser. Og det sker ikke på bekostning af kulturens egenværdi.

Vi har også selv gode eksempler. Horsens er i dag kendt som en spændende koncertby. Man har ændret image fra en kedelig fængselsby til at være en fængslende by. Humlebæk er kendt for Lousiana og Holstebro er kendt for Giacometti.

Men i Svendborg har vi noget, der er langt bedre.

Vi har nemlig et helt unikt kulturliv. Vi har en levende og meget varieret musikscene. Der er næppe andre provinsbyer, hvor der afholdes lige så mange koncerter. Vi har teatre, herunder ikke mindst et egnsteater, der skaber ny spændende dramatik. Vi har landets ældste sommerrevy. Vi har et aktivt bibliotek, filmdage, museer, kunstgallerier, events og meget mere. Man bliver helt forpustet! Et kulturliv, der er med til at brande Svendborg.

Det skal vi værne om. Dels på grund af kulturens egenværdi. Men også fordi vi kan drage nytte af det i mange andre sammenhænge.

Det gør vi bedst ved at fokusere på det, der er unikt for os. Vi skal ikke gå i andres fodspor. Vi vinder intet ved at overbyde Horsens og tiltrække de største koncerter. Det ville blot blive et omrejsende cirkus, der ikke satte sig varige spor, når teltpløkkene var trukket op. Vi skal derimod bygge videre på det differentierede og forankrede kulturliv, som vi har i forvejen. Vi skal – som Danmarks første Citta Slow by – fokusere på autenticitet, egenart og forankring.

Vi skal derfor skabe de bedste rammer for kulturlivet. Noget handler naturligvis om penge. Det er en myte, at sult altid stimulerer stor kunst. Men vi er ikke landets rigeste kommune, så der er snævre rammer for, hvad vi kan gøre. Men penge er måske heller ikke det vigtigste. Det er lige så vigtigt, at vi fastholder et armslængde princip. Kommunen skal – på trods af økonomisk støtte – ikke have indflydelse på det kunstneriske indhold. Og vigtigst: kommunen skal under alle omstændigheder kun spille en sekundær rolle. Det vigtigste er de mange ildsjæle og de mange frivillige og engagerede borger, der støtter op. Fordi de simpelthen ikke kan lade være. Det er forudsætningen for vores helt unikke kulturliv. Det skal vi alle anerkende og stimulere.

Vores kulturliv skaber samtidig en fantastisk platform for vores bosætningskampagne. Kulturlivet er simpelthen et af vores stærkeste kort. Det giver os samtidig en fælles identitet, der er forudsætningen for at vellykket integrationsindsats. Det er blot nogle af de mange eksempler på, at kulturens værdi rækker langt videre end en enkeltstående individuel kunstnerisk oplevelse.

Derfor et stort hurra for BaggårdTeatret, musikscenen, biografen, og alle de andre. For alle de kulturelle oplevelser, som I bereder for os andre. Og for det store bidrag, som I samtidig yder til vores lokalområde og til fællesskabet.

af Lars Erik Hornemann

Venstre, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for kultur- og fritidsudvalget.