Vi har alle favorit årstider, nogen er vilde med de hyggelige kolde vinteraftener, andre elsker gåturene i skovene om efteråret, og så er der dem der elsker de lyse lune sommeraftener.
Min favorit er festivalsæsonen. Og nu er den endelig i gang!
Jelling, Skive, Heartland, Distortion, Komos, Folkemødet, Copenhell, Tinderbox er allerede overstået, men der er heldigvis mange flere i vente og der kommer hele tiden nye. Festivalerne har udviklet sig fra kun at handle om musikken til at favne flere forskellige koncepter eller temaer: Mad, bæredygtighed, talks, politik, stand-up, teater og kunst.
Musikfesten der samler hele byen (og flere til) i de bolchefarvede telte ved havnemolen, bliver i disse dage krydret med indslag fra andre kulturelle afdelinger. Men hvorfor?
Jeg tror vi higer efter noget ukendt og spændende – noget der måske kan få os tættere på de kunstnere vi ser på scenen, for selv om Simon Kvamm kan være tæt på i fysisk forstand hvis du står på første række, så mener jeg ikke jeg kender ham bedre efter en Nephew koncert. Hører jeg ham derimod i et interview eller som oplægsholder på en relevant problemstilling føler jeg at vi pludselig har noget tilfælles eller i det mindste kender jeg hans holdninger.
De kendte festivaler vokser og vokser og imens dukker der nye små nichefestivaler op i hele landet. For de store handler det om at tiltrække endnu flere mennesker og give dem en unik oplevelse. For de små handler det om at tiltrække publikum på andet grundlag end blot musikken.
CD’en er så godt som uddød, men det er er sjældent at vores kendskab til en kunstner eller et band bliver dybdegående når vi altid hører de samme 3 singler på Spotify. Musikerne er økonomisk blevet tvunget til at spille flere live-jobs, (hvilket både er godt og skidt) og deres publikum foran scenen er blevet større, hvilket i mine øjne understøtter en trang til at lære ens idoler bedre at kende.
Tænk nu hvis vi skabte en kæmpe festival med mad og talks i Krøyers Have og politik på centrumpladsen, sportsfestival ved badmintonhallen og en stor musikscene på torvet, mens der var teater i gågaderne og open by night?
Ville det kunne sætte Svendborg på landkortet?
Måske – det tror jeg.