På Verdens Poesidag genopstår Karen Michäelis og Emil Aarestrup fra de døde!
Sammen med Poetry Slam Fyn vækkes de to poeter med de sydfynske aner til live og dyster på digte. Publikum får lov at opleve både erotiske tekster og feministiske digte, og vinderen får lov at vende tilbage til graven – mens taberen må hjemsøge scenen for evigt. Aftenens vært, Danmarksmester i poetry slam Emil Nygård, dirigerer slaget og garanterer, at det bliver en kamppoetisk aften med bid i.
Efter det lukkede B Tours arrangement er I velkomne til at blive, når dørene åbnes for alle til
poetry slam konkurrence med seks særligt inviterede levende slampoeter.
Sted: Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg