Hvor langt vil vi gå for at opnå det, vi virkelig længes efter?
Er vores evige stræben efter lykke større end frygten for at miste os selv?
Faust tror på viden. Han har læst det hele og mestrer det meste. Men han længes. Længes efter det lykkelige øjeblik, som er en evighed værd. Men er det værd at miste sin sjæl for? Er det i fortabelsen, han finder livet?
Med Henrik Grimbäcks iscenesættelse og Julian Toldam Juhlins særegne scenografiske univers præsenteres et rum mellem drømme og mareridt. I en fri fortolkning sætter Mungo Park og Alias Teaterproduktion Goethes klassiker i stævne og Fausts eviggyldige spørgsmål i scene.
Dato: 28. – 29. september 2018
Tidspunkt: Fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00
Varighed: 1 time og 45 minutter uden pause
Kreditering:
Instruktør: Henrik Grimbäck / Scenograf: Julian Toldam Juhlin / Medvirkende: Henrik Prip, Marianne Mortensen, Line Bie Rosenstjerne, Martin Geertz, Carl Christian Riestra / Dramatiker:
Goethe, frit bearbejdet af Line Mørkeby, Line Bie Rosenstjerne, Martin Geertz og Morten Christensen / Komponister: Carl Christian Riestra, Carl Erik Riestra / Skrædder: Hanne Mørup / Rekvisitør: Katrine Tuborgh / Lyddesigner: Rasmus Overgaard Hansen / Lysdesigner: Jacob H.S. Rasmussen / Producent: Anne Sophie Fogedby.
Forestillingen FAUST er en co-produktion mellem Mungo Park Allerød og ALIAS Teaterproduktion.
Bearbejdelse er frit baseret på Jørgen Gustava Brandts oversættelse.