Når BaggårdTeatret i efteråret 2014 har premiere på forestillingen 839 DAGE, er Henrik Szklany dramatikeren bag og skal få nuancerne frem i beretningen om danmarkshistoriens længste gidseltagning.

Vi er i midten af marts, da Henrik Szklany i et telefoninterview fortæller B Times om arbejdet med manuskriptet til 839 DAGE. Han har få dage forinden afsluttet arbejdet på forestillingen #bitch #kælling #backstabber i Aarhus, som er blevet taget rosende imod af både publikum og anmeldere. Nu skal han for alvor i gang med arbejdet på BaggårdTeatrets forestilling 839 DAGE, en beretning om de to sydfynske sømænd, Søren Lyng- bjørn og Eddy Lopez, der sad fanget som gidsler af somaliske pirater i 839 dage.

”I begyndelsen af skriveprocessen laver jeg rigtig meget research. Det er meget vigtigt for mig, at jeg ved hvad det er, jeg skal skrive om, så jeg forstår de involverede parters udgangspunkt og kan forsøge at forstå deres reaktionsmønstre. Det vil i sidste ende være med til at gøre forestillingen mere nuanceret,”fortæller han.

Hvorfor er det vigtigt at forstå nuancerne?

”De fleste mediers udlægning af gidseltagningen blev fortalt som en klassisk eventyrberetning: Søren og Eddy var ofre.
Rederiet, regeringen og piraterne var de onde, der plejede egne interesser. Pressen var heltene, der skabte fokus på sagen og hele tiden holdt politikerne til ilden.

Dette er en simplificeret opstilling af forløbet. Hvorfor findes der f.eks. pirater? Hvem er de? Hvorfor gør de som de gør? Og hvorfor er det lige i Somalia, at der er problemer med pirater? I mediernes udlægning kan man være tilbøjelig til at tro, at piraterne er men- nesker, der bare synes, det er fedt at sejle rundt i gummibåde 1000 km fra kysten for at plyndre skibe og tage gidsler, men det er ikke sådan, det forholder sig. På teatret kan man ved hjælp af fiktionen gå ind i de involveredes hoveder, fortolke deres verden og prøve at forstå, hvorfor de agerede, som de gjorde.”

Bliver 839 DAGE så en sandfærdig
beretning om gidseltagningen?
”I modsætning til journalister, så er jeg ikke forpligtet til at fortælle sandheden, jeg er forpligtet på fiktionen. Pressen anlag- de en vinkel på deres historier om gidseltagningen, som er sand, men kun viser én side af sagen. Jeg har den frihed, at man i en forestilling har mulighed for at fortælle flere historier på samme tid og på den måde skabe et andet indblik og måske en sammen- hæng i begivenhederne. I 839 DAGE kommer det til at betyde, at den somaliske virkelighed bliver inddraget i fortællingen, og
publikum får mulighed for at se det fra piraternes synsvinkel. Det er selvfølgelig op til den enkelte, om det giver en sammenhæng i begivenhederne, men det er lige netop det, som teatret kan forsøge at vise.”

Er det ikke problematisk
at lave fiktion over virkelige hændelser?
”Søren og Eddys beretning er så ekstrem, at den ikke skal skærpes eller laves om. For alle os almindelige danskere kan det dog være svært at sætte sig ind i, hvad det vil sige at sidde fanget så længe og under så ekstreme forhold. Her kan fiktionen være med til at hjælpe med at gøre deres fortælling mere virkelig og håndgribelig. Jeg skriver manuskriptet på baggrund af samtalerne med Søren og Eddy, og med respekt for det de har været udsat for, for at vise publikum de nuancer, der er i deres fortælling.”

839 DAGE får verdenspremiere på BaggårdTeatret i Svendborg d. 18. oktober 2014 og kan opleves frem til 6. december, afbrudt af en spilleperiode på Teater GROB i København og en turné i resten af landet.

af lea adelsten olsen