Den 30. april 2013 vendte de to danske sømænd, Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, hjem til Ærø og Chile fra deres fangenskab hos somaliske pirater efter 839 DAGE.

Journalistisk og dokumentaristisk er sagen, der er blandt verdenshistoriens længste gidseltagninger, behandlet til overflod. Stadig uden afslutning.

Som Svendborg Egnsteater, med en kunstnerisk ambition om at skabe lokalforankret ny dramatik tiltænkt resten af verden, lå det lige for at tage fat på historien. Velvilligt og generøst bakket op af Søren og Eddy.

Med scenekunsten som værktøj ønsker vi at fodre publi- kums egen fantasi og tage på rejse mod en dybere forstå- else af livets uforståeligheder. Ind i de mørkeste og lyseste afkroge af menneskets sind – og med håb om undervejs at mærke en mere nuanceret verden på egen krop. Således også i efterårets verdenspremiere på 839 DAGE.

For hvordan kunne det ske, at to danske velfærdsstatsbor- gere, og deres fire filippinske kolleger, skulle sidde fanget så længe?
Dette spørgsmål besvarer dramatikerildkuglen, Henrik Szklany, med historien om den unge somaliske dreng, Boy- tooth. Født i et land med svære betingelser for overlevel- se – drevet til ondskab af omstændigheder skabt gennem hundreder af år.

I denne B TIMES NR 2, kulturnyheder fra Sydfyn, kan du dykke ned i temaet om 839 DAGE: Læs det eksklusive in- terview med Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, hør om in- struktøren og scenografens konceptuelle tanker og dvæl ved FLUGTEN TIL FYN, dansk/somalieren Nasib Farahs be- retning om ankomsten til Odense sammen med fætteren Abdi, en af virkelighedens pirater.

Desuden kan du dyrke resten af efterårets program, se SPOT PÅ den sydfynske sfinks, 1864-aktuelle Sarah-
Sofie Boussnina og mærke efter, når modebloggeren Nick- las Skovgaards velplacerede los i den svendborgensiske selvforståelse rusker op i os.
Jeg håber, du kan inspireres til at supplere din læsning med en tur ind i teatermørket. Det er her, den virkelige bevæ- gelse starter.

God læselyst – vi ses i BaggårdTeatret.

Jakob Bjerregaard Engmann
Teaterchef

@jakobengmann

af Jakob Bjerregaard Engmann

Teaterchef for BaggårdTeatret og skuespiller. Uddannet fra Statens Scenekunstskole i København, 2006. Lagde tidligt fra land som prins i Tivoligarden. Har siden løst et utal af skuespilleropgaver og virket som kunstnerisk leder af Transformator, Aalborg Teaters satellitscene. På BaggårdTeatret medvirker Jakob i forestillingen 839 DAGE.