Frie fællesskaber & kultur fra neden i Svendborg.
Svendborg kulturliv er et virvar af underjordiske passager, der løber på kryds og tværs af hinanden. Det er frie fælleskaber af unikke individer, som ikke blot giver plads til vidt forskellige mennesker, men som decideret dyrker vigtigheden af dette.
Endnu en aften i Svendborg kulturlivs undergrund. Oplevelserne af lyd, lys og liv buldrer balstyrisk gennem kroppen. Langsomt starter musikken. Publikum tager slæbende og sløvt de første trin ud på dansegulvet. Lydene tager til; folk krammer på kryds og på tværs, imens festen forstyrret går i gang. Til sidst forsvinder den fjerde væg og de spontane følelser af et allestedsnærværende nu ramler smukt ud over deltagerne som glimmer. Det kan også være, det ikke er musik, der opleves, men derimod drømmende digte, finurligt teater eller fremvisninger af mystiske malerier. Sådan en nat præget af glæde, dans og muligvis overraskelse over den mærkværdige oplevelse er et kærkomment syn i Svendborg, men er heldigvis ikke et sjældent syn; tværtimod er det essensen af kulturlivet i Svendborg.
Vidtforgrenede tunneler
Det kan være svært at bevæge sig rundt i Svendborgs kulturliv. Som at bevæge sig rundt i en labyrint af vidtforgrenede tunneller. Men det er også afsindigt smukt at bevæge sig rundt i dette virvar af passager præget af skæve indfald, mærkværdige lyde og hjørner at danse i. Disse underjordiske passager løber ind og ud af hinanden, og man kan se, at de skabes lidt for lidt og konstant bliver yderligere forgrenede. Hvorfor er Svendborg kulturlivs tunnelsystem så veludviklet?
Foreningslivets frie fællesskaber
Svendborgs kulturliv er en underjordisk labyrint præget af en karnevalistisk pluralitet, en fantastisk accept af skævhed og en accept af viljen til at skabe og få noget til at ske. Dette sprudlende fælleskab, man kan opleve i Svendborgs kulturliv, er dybt afhængigt af Svendborgs foreningsliv. Dette kulturelle foreningsliv kan siges at repræsentere civilsamfundet i et af dets mest frie former, hvor fælleskabet nægter at lade sig udvikle til et kontrolsystem. Et fællesskab, der får sin kraft fra de unikke individer, der deltager på lige fod med hinanden. Et fælleskab og et civilsamfund, der så vidt muligt ikke lader sig præge af jagten på profit. Et fælleskab præget af, at folk kommer fra mange forskellige baggrunde for at deltage i undergrunden. Et fællesskab, der har lige så meget brug for folk, der kan skabe, som det har brug folk der kan bygge og reparere. Denne spændvidde medfører, at Svendborgs kulturliv i høj grad er et kulturliv, der ikke lader sig selv blive arrangeret rundt udefra. I stedet for er det et kulturliv, som organiserer sig selv og lader kulturen vokse ud fra det. Kulturlivet og de foreninger, der skaber det, venter ikke på, at tæppet gang på gang skal rulles op og ned igen, men skaber konstant nye organiseringer, nye passager, som lader forvildede ideer snakke i munden på hinanden.
Rødder og retninger
Man kan dog spørge, hvorfor dette foreningsprægede kulturliv er så udpræget i Svendborg og hvad der kan gøres for at sikre, at det bliver ved med at organisere sig selv. Hvorfor er der sådan et virvar af veje i Svendborgs undergrund af kultur og hvordan sikre man, at dette fortsætter? Jeg vil vove den påstand, at Svendborgs rige kulturliv historisk set har sine rødder i byens særlige position som en by, der er præget af bondesamfundets foreningsliv, Den Frie Læreskoles grundtvigianisme samt havnebyens inputs fra hele verden. Men hvad har denne kultur så brug for at kunne fortsætte eksistere og måske blive udviklet yderligere? Svendborgs kulturliv er afhængig af, at kulturlivet stadig er et åbent kulturliv med plads til folk fra alle mulige miljøer og med mange forskellige ideer. Dermed bør der eksistere en generel ret til byen, som sikrer, at både individer, fællesskaber og kulturliv kan få plads til at gøre brug af byen inklusiv byrummet med den ”uro”, det kan give anledning til. Måske endnu vigtigere er det, at kulturen bliver ved med at være indgroet i frie fællesskaber, der vokser op nedefra ud fra ønsket og viljen til at skabe og få stablet ting på benene.
Svendborg kulturliv er et underjordisk tunnelsystem skabt af enkelte individer, frie fællesskaber eller måske netop af begge, og det er et virvar af passager som er blevet udviklet igennem mange tiår. Det er et tunnelsystem man selv skal gå på opdagelse i og som man selv kan være med til at skabe. Det er noget unikt som bør dyrkes og bevares.