Jeg hedder Lars Christoffersen, er 45 år og flyttede til Svendborg i foråret 2017. Som tilflytter er jeg spændt på hvad min nye by kan byde på, så jeg glæder mig til at læse de kommende Kulturfix.

Mit Kulturfix fandt jeg på Frederiksø. Her holder Svendborgs kreative kulturhus KULTUTTEN til. Her har jeg været til maleworkshop, hvor vi under kyndig vejledning fik prøvet kræfter med at male billeder der ligner marmor. Det var dejligt at få lov at svinge penslen, og sjovt med en kreativ udfordring blandt andre der kan lide at male.

Tid: Næste workshop er d. 17 september kl 11:00
Sted: Kultutten. Fredriksø 2. 5700 Svendborg.
Pris: 25 kr til materialer.
Følg med i Kultuttens aktiviteter på deres hjemmeside: kultutten.dk eller på Facebook.

Kulturfix
100 % Svendborg

Hver fredag sætter vi spot på det mangfoldige kulturliv og giver en kulturel indsprøjtning. Til inspiration til nye kulturelle eventyr. Alle anbefalinger er skrevet af en demografisk repræsentativ gruppe svendborgensere. Vi kalder det 100% Svendborg.

af lea adelsten olsen