Vi ved det godt, hvis vi skal være ærlige. Det er krævende at følge med. Vi har travlt, siger mange af os. Der sker så meget rundt omkring os. Vi skal kigge i kalenderen, før vi kan indgå selv en uformel kaffeaftale. Vi taler om, at livet leves i overhalingsbanen, hvor der er fuld fart på. Men kan man få en bøde, hvis livsfarten bliver for høj? Er der behov for et livsfartspoliti?

Tage Skou-Hansen skriver et sted i romanen, Springet at “Tiden går hurtigere end vi kan leve. Men vi har øjeblikket. Øjeblikket er vores”.

Øjeblikke er korte tidsperioder, der dog kan være nok så væsentlige. Derfor skal vi værne om nuet og øjeblikket. Sagen er jo den, at det der var, ikke kommer tilbage. Og det der er, vender heller ikke tilbage. Vi må altså ikke komme til at tvivle på hverken øjeblikkets magi eller på det der var og er og kommer. Men hvad er det så, vi vil have?

I vores travle tidsperiode bliver vi nødt til at spørge os selv, hvad der er det væsentlige i vort liv og hvad skal vi prioritere, når vi nu alligevel ikke kan nå det hele? Ja, vort liv er fuld af spørgsmål, som vi skal forholde os til, hvis vi altså gerne vil leve livet: hvad er det væsentlige i livet? Hvilke handlinger kan ophæve tilfældighederne og gøre det væsentlige tydeligt? Men…. Skal der ikke være plads til tilfældet? Jo, det skal der. For helt ærligt: vores liv er baseret på mange tilfældigheder. Passer vi ikke på, ender vi med at spille et (skue)spil for at holde livsfarten. Men er alting et (skue)spil? Vi har alle en rolle at spille i såvel vort eget liv som i næstens liv og vi forventer alle noget af hinanden – ikke? Men hvad sker der, hvis vi ikke spiller vores rolle i livets teaterstykke?

En ting er sikkert: der skal være noget på spil – for at give livet indhold! Der ér noget på spil i Svendborg. Når de kreative mennesker i byen tager fat og udfolder sig opruller et rigt kulturelt liv i byen – blandt byens mange borgere og foreninger og kulturaktører. I Svendborg er der hele tiden noget at glæde sig til. Og det er godt at glæde sig. Nogle gange siger man, at forventningens glæde er den største.

I Svendborg er der glæde forbundet med at se frem til næste arrangement i f.eks. Kulinarisk Sydfyn eller Fortællinger om havet eller næste koncert på Ollerup Efterskole eller på Haarders eller næste teateroplevelse i BaggårdTeatret – eller Landsstævnet 2021.

A pro pos landsstævne. Om fire år, skal Svendborg jo være vært for landsstævnet (igen). Det skal nok blive meget stort og meget samlende og være med til at give byens i forvejen rige kulturliv en ny dimension. Mange mennesker vil ganske givet valfarte til byen. Men vigtigst er den oplevelse, sammenhængskraft og glæde som vi, der bor i byen, får ud af det. Jeg både håber og tror på, at sporene efter landsstævnet vil vare ved i lang tid bagefter – som det også var tilfældet i 1994. Dengang boede jeg ikke i området, men fortællingen om Svendborgs landsstævne er meget stærk. Og netop fortællinger er vigtige. Svendborg har en fantastisk grundfortælling om den smukke by og den smukke natur båret af de kreative og herlige skøre mennesker, der tager det ene initiativ efter det andet (her skal begrebet “skør” forstås som modsætning til det ordinære, forudsigelige og lidt kedelige). Der er heldigvis mange originaler i området. Og hvem vil ikke hellere være sammen med en original – frem for en kopi?

Der er de magiske øjeblikke, hvor vi helt bogstavelig får blik for noget smukt, skævt, anderledes eller overraskende. Lad os alle tage del i livet og huske på Tage Skou-Hansens ord om, at øjeblikket er vores!

af Jesper Vognsgaard

Leder af Faaborg-Midtfyn bibliotekerne, tidligere forstander på hhv. Ollerup Efterskole og Engelsholm Højskole. Jesper er rundet af en bred grundtvigsk folkeoplysningstradition og tror på at dannelse er forudsætningen for uddannelse.