Eller bare ret færdig…?
Har du også bemærket, at når først retfærdighed bringes i fokus, vokser muligheden for uretfærdighed?
Og hvis I er mere end én involveret, så vinder uretfærdigheden; så er der altid mindst én, der føler sig uretfærdigt behandlet, og oftest er den følelse stærkere end den kun rimelige retfærdighedsfølelse hos den anden part…. Studier viser, at de fleste oplever retfærdighed ved fifty-fifty – eller lidt mere til mig… Af samme grund er fifty-fifty klart i den nedre ende af retfærdighedsskalaen; ja faktisk et generøst kompromis.
Når nu virkelighedens verden ikke lader sig dele med linealer eller guldvægte, vil alle – også de mest succesfulde – have oplevet uretfærdig modstand på vejen. Nogle vinder, andre bliver ofre for egen uretfærdighedssans; fra uretfærdighedsfølelsen satte sig blev resten af vejen mod mål en krabbevandring med det fortvivlede øje rettet fremad og det forurettede bagud.
Så spørgsmålet er ikke, hvordan du har det – men netop hvordan du ta´r det: hvilket øje får dit fokus?
Får fælles for os mennesker er, at vi ikke evner at have to fokus samtidigt.
Til gengæld har vi alle muligheden for opmærksomt at vælge vores fokus.
Du kan jo f.eks vælge mellem at vinde med retfærdighed eller overvinde uretfærdighed. Hvem tror du, er mest modstandsdygtig?
I sportens verden tales der om vigtigheden af at have vindere. Jeg foretrækker så klart overvinderne.
For modstanden er der. Uheldet er der. Uretfærdigheden er givet.
Så mit bud er: giv det ikke negativ ladning som uheldigt eller uretfærdigt, og gør dig ikke til offer for ugunsten. Næ brug det som positiv signalflag til at styrke dit positive fokus – og vær aktiv med det.
Jeg skal give et personligt eksempel: der er gennem årene brugt urimeligt meget sendetid og megen svensk skov har måtte lade livet til avissider til mine kampe med – i mine øjne – uretfærdige journalister. Og jeg har virkeligt ikke fået noget ud af at dyrke mit selvskabte martyrium.
Om det er det tåkrummende deri, der gav mig fiberskader i læggen, hver gang jeg forsøgte at komme i form med en løbetur, ved jeg ikke – men jeg ved, at jeg ønsker at gøre noget ved det.
Derfor har jeg valgt det som mit positive fokus; så siden har jeg brugt hvert et nok så uretfærdigt interview til at vippe op og ned i fodleddet – så nu får journalisten et venligere interview, og jeg får styrket mine lægge.
Så skulle du en dag se et interview med Brøndbys sportsdirektør, og han forsvinder op og ned i dit fjernsyn, så ved du, at han ikke er helt tilfreds – men han gør da noget ved det.