Det frie rum for børns kreative udfoldelse er under pres. Desto vigtigere er det at skabe nye former og formater for den frie leg. Børnekulturen tilbyder denne platform.
Når de fleste af os tænker tilbage på barndommen, er mange af de erindringer, der står klarest og stærkest ofte de momenter, hvor vi alene eller med venner sneg os væk fra de voksnes bevågenhed og søgelys og ud på opdagelse. Det føltes farefuldt og eventyrligt at gemme sig i haven med en pakke 10-øres kanonslag og sprænge myresoldater, at omdanne æbletræet i skolegården til en kæmpe fregat med 40 kanoner og senere at få sit første kys i forsamlingshusets pulterrum akkompagneret af røg og fjerne forældrestemmer.
Efter folkeskolereformens indførelse i 2014 har et utal af danske skoler afskaffet frikvartererne, således at alle timer i skolen i dag er voksenstyrede og kaldes ”læring hele dagen”. Godt nok kommer børnene fortsat ud at lege, men frirummet kategoriseres i stedet som”voksenstyretleg”.
Måske reddes et enkelt mobbeoffer gennem denne type overvågenhed, men hvad gør det for kreativiteten og den frie leg? Hjælper vi virkelig vores børn ved at styre og beskytte dem for det uforudsigelige?
På BaggårdTeatret sætter vi dette forår fokus på børnekulturen og stiller indirekte en række af disse spørgsmål.
Projekt 7 – et teatersamarbejde mellem 7 af Svendborgs scenekunstneriske aktører – havde urpremiere på Svendborg Teater i starten af februar og skabte med stor succes en række nye relationer og fælleskaber blandt kommunens teaterinteresserede børn og unge. Erfaringerne fra dette bringes nu med videre ind i et tættere samarbejde mellem byens teatre og foreninger.
Forestillingen ”CRASH! – en frikvartersfantasi” er BaggårdTeatret og Teater2Tusinds forårsforsøg på at disrupte skolegårdens mønstre og bringe uforudsigeligheden tilbage på skoleskemaet. Forestillingen kommer til de fleste af Svendborg Kommunes skolegårde og udspiller over fire dage en dramatisk historie, hvor en UFO styrter ned på skolen, og tre fremmede skal hjælpes. Børnene opfordres til interaktion og deltagelse. Uden deres kreativitet og udstrakte hænder er de tre strandede for evigt.
Begge projekter ligger i direkte forlængelse af folkeskolereformens idéer og tanker om den åbne skole. Muligheden for, at kunsten og kulturen i højere grad trækkes ind i undervisningen og tilbyder et anderledes og skævt blik på verden, eksisterer i allerhøjeste grad. Men vi er ikke langt nok.
Hvor de første tre år med den nye folkeskolereform har været brugt på at indføre nye regler og ny tænkning, er det nu tid til at give slip og åbne op.
