En sfinks symboliserer noget gådefuldt og uudgrundeligt. Sådan er det også med skuespiller Sarah-Sofie Boussnina. Først var hun yndig teenage-idol, nu træder hun i karakter i 1864 som punket, rastløs og voldsomt util passet ung pige.

Sarah-Sofie tager imod på sin agents kontor oppe på et gammelt tørreloft i det indre Kø- benhavn. Lyset lægger sig blødt omkring hen- des ansigt uden make-up, og under hendes oversize blomstrede denimjakke fornemmes tydeligt en rank ryg. Hendes statur er petit, men Sarah–Sofie Boussnina er en ung kvinde, der i den grad kender sit eget livs kompas. Det har altid peget en vej; mod at blive skuespiller. Hun er vokset op i Svendborg i et hjem, hvor hendes forældre, mor dansker og far tuneser, har indgydt hende at tro på sig selv, følge sit hjerte og sine drømme:
Så jeg har haft friheden til at kunne udvikle mig kreativt. Jeg har altid været sindssygt interesse- ret i verdenen, og det at fortælle historier er at se verden gennem forskellige øjne.

Sådan husker skuespiller og stifter af Teater Gyda, Tina Kruse Andersen, det også. Hun blev kontaktet af den dengang kun 15-årige Sarah-Sofie, som ville læse hos hende: Sarah–Sofie er en utålmodig sjæl. Det kunne ikke gå stærkt nok.
Hun længtes efter at komme i gang med at lære skuespilhåndværket.

Viljestyrke på arabisk 
Mens Sarah-Sofie øvede improvisation og læste værker af Tjekhov og Ibsen, gik hun til castings. Da hun var blot 17 år, blev hun headhuntet til TV-serien ”Lærkevej” og flyttede alene til København. Det var hårdt at stå på egne ben, og hun fik da også lavet en tatovering, hvor der på arabisk, med hendes fars håndskrift, står skrevet: Viljestyrke. For Sarah-Sofie har sin disciplin i orden. Det lærte hun bl.a. da hun boede et år i Tunis og gik på en fransk skole. Et år der gav hende mange gode erfaringer, som hun også bruger, når hun kommunikerer med sin unge fanskare, som tæller 14.000 medlemmer på Facebook. Tit får hun beskeder fra helt unge piger, som ville ønske, de var ligeså pæne som hende, og som drømmer om hendes liv:

Jeg får lyst til at sige til dem: Sæt pris på alt det gode du selv har. For jeg er ligeså usik- ker som alle mulige andre. Og hvad de heller ikke ved er, at jeg sidder to timer i make–uppen og får min hud gjort rigtig rigtig fin, så selvfølgelig kommer jeg til at se flot ud.
Det er instruktør Ole Bornedal nok ikke enig med Sarah–Sofie i. For instruktøren for danmarkshistoriens største TV-satsning 1864 har ikke mærket nogen usikkerhed i den unge skuespillers præstation. I TV-serien spiller hun en ung rodløs pige. Han me- ner ikke, at der er nogen grænser for, hvor dygtig hun kan blive:
Sarah–Sofie er fantastisk talentfuld. Hun har en naturlighed med kameraet, og hun besidder et vigtigt grundelement, som er svært at definere, men hun ”filmer” godt. Der sker noget i hende, når hun er i nærbillede. Hendes ansigt gemmer på vrede, sorg og skønhed. Og så rummer det mange hemmeligheder.

af Rikke Helweg

Journalist, produktionsleder, fundraiser og teatertosset. Rikke har skrevet artikler for B TIMES siden avisens første udgivelse i juni 2014