Sidst på sjettedagen i skabelsen så Vorherre på sit værk med tilfredshed; men Han ville sætte prikken over i´et, så han skabte et særligt sted med bløde bugter, øer og holme, nor og vige og lysende strande. Og det behagede Ham. Men der skulle mere til, så han skabte bløde bakker med klare søer og klukkende vandløb, med alskens træer og buske, og blomster i alle farver. Og det behagede ham. Og dog ville han mere, så han satte fugle i regnbuens farver og af alle toner i træerne, satte vildt på engene og føjede bær til buske og træer – og det behagede Ham. Og da Han så al den herlighed, forstod Han, at alle andre egne på jorden måtte blive misundelige på dette sted; og da skabte Han sydfynboen!
Født og opvokset i Rantzausminde er jeg bærer af ganske megen sydfynsk æstetik. Jeg glædes over brudte horisonter, forventer sundet i syns- og hørevidde, vil gerne arbejde meningsfyldt så længe det tillader fritid til lystbådehavnene, Svinemarkerne, Monet (ikke ham fra Frankrig, men det på Tåsinge), plukning af bær, helst brombær og hyld. Og tid til en øl over hækken, på torvet, i haven eller bare i smug. Og så skal der være pænt. Og det er såmænd nydeligt nok alt sammen. Og fredeligt. Men kulturens arne kan ikke placeres som pejs i liebhaveri. Og lige præcis dét, oplever jeg som kulturens kamp på Sydfyn. Egnen rummer så rigelig intelligentsia og oplysthed i skyggen af de måske aldrende 68´ere, der hylder Rifbjerg og frisindet, men er blevet overmandet af matrikelnumre og magelighed. Der er også kapital til at realisere drømme i bæltet af Sea-view-socialister, der med drive og uddannelse endte i fede jobs og villa ved vandet. Men hvad drømmer de om? Vi har fået jazzfestival på havnen (nogle gange), og Borgerforeningen er bygget om. Det ændrer
bare ikke på, at hvis der kunne sparkes liv i Papa Bues Bluesband og Bjarne Liller, så var det nok dem, der spillede der i dag. Og så har vi fået nye rammer om det blege Zoologisk Museum, der netop derfor fremstår som en fersk oplevelse som Naturama.
Hvor er græsrødderne henne? På Høje Bøge? I mit liv i fodbold har jeg fået slået fast, at der, hvor der hersker topniveau, vokser bredden og vækster rødderne. Ikke omvendt! Derfor er jeg bekymret over, at den kulturelle avantgardist i det sydfynske er den snart 134-årige Rottefælde. En revyscene. Og her har man som i forrige århundreders boligmangel ladet bedstemor og nye generationer flytte under samme tag i en slags aftægtsmodel. Spirer har nu en gang brug for drivhuse med drive, men hvor er rammerne henne? Jeg ved jo godt, at politikere hader
anlægsudgifter men foretrækker de mere anonyme driftsudgifter, men kan man så ikke aktivere brugerbetaling? Som det er blevet anført på disse sider, så er den model afprøvet med succes på byens parallelkulturelle topspiller, værtshusene….
