B TIMES har bedt den tidligere svendborgenser og ukronede twitterprinsesse Julie Mørkeberg om at give sit bud på Svendborgs styrker og svagheder og komme med sine håb og drømme for det svendborgensiske kulturliv.

“Jeg har det med Svendborgs kulturliv, som jeg har det med journalistik. Det er bedst at starte med at fokusere på, at kvaliteten skal være i orden, inden man begynder at markedsføre noget, der kan komme til at fremstå mere interessant, end det i virkeligheden er.

En fejl nogle sydfynske PR-folk (og de, der har hyret dem) begår er, at de fokuserer for meget på at få flere til at flytte til Sydfyn i stedet for at fokusere på dem, der allerede bor her. Hvorfor ikke forsøge at give svendborgenserne nogle gode, kulturelle oplevelser frem for at gøre sig til over for nogen, som måske er ligeglade?

Er der noget, udover familie og venner, der kan trække mig til Svendborg, er det kulturlivet, som jeg også var glad for, da jeg boede i byen.

Især et initiativ som Pecha Kucha synes jeg er interessant. Pecha Kucha er et japansk koncept, hvor man overværer 20 mini-foredrag med tilhørende slideshows. Konceptet giver plads til networking og sparring, og det er svært at undgå at blive inspireret på den ene eller den anden måde. Jeg har selv holdt oplæg til et Pecha Kucha-arrangement, og det er givende at føle, at man selv er en del af det kulturelle liv, at man selv er med til at bidrage og måske endda til at inspirere.

Rune Kruse og Lasse Bekker, der står bag Love In – Festivalen på Skarø, modtog i år fuldt fortjent Den Sydfynske Initiativpris af Fyns Amts Avis. De har valgt at lave endnu en kulturel satsning – Spillestedet Kammerateriet, der skal være med til at gøre Svendborg Havn til et sted med musikalske oplevelser, og hvilken fantastisk idé! Der sker noget på Sydfyn, og jeg glæder mig til at vende hjem og se, hvad der nu foregår.

Mit håb for Svendborgs kulturliv er, at flere får lyst til at yde en frivillig indsats og bidrage til det kulturliv, de selv ønsker. Gå i dialog med hinanden, inspirer hinanden, gør plads til alle og giv de unge muligheder for at gøre deres kreative visioner til virkelighed.

Jeg håber, at de kulturelle aktører både vil lytte til, hvad borgerne ønsker, men også være modige nok til fortsat at eksperimentere med kulturen. Vær ikke bange for at give folk noget, de måske ikke vidste, de havde brug for. Det er ikke utænkeligt, at der kan opstå noget unikt, som man ikke på forhånd kan sætte formel på.”