I år er det 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA. Beboerne på øerne blev ikke spurgt om salget, det gjorde til gengæld befolkningen i Danmark, som stemte ja. Dansk Vestindien var grundlagt på den lukrative sukker- og slavehandel, og Danmark-Norge stod bag handlen af omkring 100.000 mennesker af afrikansk afstamning indtil selve handlen stoppede i 1803. Jubilæet har fået debatten om en potentiel undskyldning til slavernes efterkommere til at blusse op, særligt efter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kommentarer i nytårstalen: ”Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.”[1]

I det hele taget lever vi i en tid, hvor muligheden for undskyldninger ofte bliver en del af debatten om historien. For nyligt argumenterede forfatteren Niels Roed for, at ”Lærerne bør undskylde for årtiers skoletæsk”. [2] Det kan også blive kuriøst. Tolai-stammen fra Papua Ny Guinea gav i 2007 en undskyldning for en hændelse i 1878, hvor stammen, der på det tidspunkt var kannibalistisk, havde dræbt, kogt og spist fire missionærer fra Fiji-øerne. En satirisk artikel i Information gør grin med tendensen. Heri foreslår Christian Bennike, at Danmark siger undskyld for bl.a. vikingetogterne, Volbeat, det stockholmske blodbad, arkitekten Bjarne Ingels og EM i 1992.[3]

Det oplagt at overveje, hvorfor kravet om undskyldning dukker op så ofte. Historiske undskyldninger tjener ofte et politisk formål. Debatten om undskyldninger bliver en måde at positionere sig på. Det handler således ikke så meget om selve den historiske substans, men om nutiden og den adfærd, vi gerne vil understøtte i dag. Undskyldninger er identitetspolitik. Måske er en af forklaringerne på, at undskyldningerne debatteres så ofte, at fortiden er nemmere at forholde sig til end nutiden – det er nemt at dele historien op i god og ond, retfærdig og uretfærdig.

Set fra en historikers stol, så er fordelen ved undskyldningsdebatterne, at mange flere forholder sig til historien end man ellers ville have oplevet. Diskussionerne skaber engagement i historien, og moralsk stillingtagen kan skabe handling i dag. Ulempen er, at man risikerer at forvanske historien.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så er historien upassende. Mennesker har gennem tiden gjort grusomme ting ved hinanden. Slavehandlen er et godt eksempel. En undskyldning kan være en kærkommen anerkendelse af det, men også en simplificering af historiens indhold. Fortidens mennesker har forsøgt at navigere i en verden, der er helt anderledes end vores, og uden bagklogskabens kærkomne indsigt.

Jeg tror ikke Danmark meningsfuldt kan undskylde fortidens transatlantiske slavehandel. En undskyldning skal man mene, og en undskyldning skal have betydning. Vi kan undskylde på egne vegne, men ikke på andres. Hvordan kan mennesker, der ikke handlet med slaver, undskylde til nogle mennesker, der ikke selv har været udsat for slaveri?

For mig er det et spørgsmål om, hvem der kan undskylde for hvem og at en eventuel undskyldning ville være en oversimplificering af en meget kompleks historie. Hvad med mellemmændene, der solgte slaverne videre fra det indre Afrika, og som selv var af afrikansk afstamning? Hvad med den enorme slavehandel med tilfangetagne europæere, foretaget af Nordafrikanere?

Hvis man mener, at vi kan undskylde på fortidens menneskers vegne er det oplagt at spørge, hvor langt vi skal gå tilbage. Det stockholmske blodbad eller vikingernes hærgen? Emner, der er af nyere dato, og med stadigt levende ofre, fx Godhavnsdrengenes sag mod staten, er derimod en helt anden sag – synes jeg.

Lars Løkke siger godt nok, at slavehandlen er fortid – men det behøver ikke betyde, at historien er slut. Store dele af kvarteret omkring Amalienborg, ja en del af Amalienborg selv, nemlig Moltkes palæ, er bl.a. bygget for sukkerpenge tjent på handlen med kolonierne.

Historien om fortidens danske grusomheder skal frem, synliggøres og debatteres, så ingen er i tvivl om Danmarks forfærdelige fortid som kolonimagt – det giver i mine ører mere mening end en undskyldning.

[1] Nytårstalen kan læses her: http://www.stm.dk/_p_14467.html
[2] http://www.b.dk/kommentarer/laererne-boer-undskylde-for-aartiers-skoletaesk
[3] https://www.information.dk/moti/2017/01/vikingetogter-volbeat-andet-danmark-boer-undskylde

af Nils Valdersdorf

Museumsinspektør hos Svendborg Museum der i 2015 modtog Den Fynske Kulturpris. Nils er desuden landskendt for et indslag i Tv-avisen om toiletkunst.