Det er muligt, at jeg i disse måneder har et særligt øje for sutter. Som nybagt mor til lille Ingrid, har de farvestrålende plastikdimser en forholdsvis fremtrædende rolle i mit liv, siden jeg selv havde gummerne godt klamret om sådanne for efterhånden rigtig mange år siden. Men det ændrer ikke ved, at suttetræet i Gambøt på Thurø er genstand for denne blog. Et træ, som jeg går rigtig mange ture forbi for tiden. Nok har tusindvis af børn med tårer i øjnene gennem årene hængt deres aflagte sutter på det lille træ. Men træet har ikke fået anerkendelse som det lokale kulturfænomen, det også er – og har været siden jeg selv var barn på øen.

Historien om træets tilblivelse lyder, at bådebyggeren Heinrich Krabbe Nielsen for 45 år fandt en sut på vejen i det smukke Gambøt. Der mellem de idylliske, gamle fiskerhytter lå den helt alene og forladt på jorden. Han tænkte, at han hellere måtte hænge sutten op, hvis nu et grådkvalt barn kom tilbage med sine forældre for at lede efter den. Dermed blev han den første til at hænge en sut på det gamle træ. En tradition var grundlagt, og det hedder, at træet på Thurø er det første suttetræ i Danmark. Det tror jeg på, for da jeg var barn husker jeg, hvordan folk kom rejsende fra hele landet for at hænge deres sutter op på det lille træ. Siden er der opstået en del kopier andre steder i landet.

Det oprindelige hyldetræ var både gammelt og sygt, hvilket ikke helt harmonerede med de massive klaser af sutter, som børnene havde med. Og heller ikke med storme. Derfor er det da også blevet styrket med nye beplantninger gennem tiden.

Men er et træ med sutter overhovedet kultur? Og hvad får folk til at dyrke ophængningen af sutter på et træ, som var det et religiøst ritual?

Bådebyggeren, Heinrich Krabbe Nielsen, ville næppe have betegnet sig selv som kunstner. Og der behøves han heller ikke. Kultur handler i høj grad om at være fælles om en oplevelse. Og at vi sammen tillægger den oplevelse værdi. Meget kultur handler også om historie. At nogen har læst, set eller gjort det samme før os selv. Og netop disse egenskaber har suttetræet i Thurø Bund. Jeg er kommet ved træet med mine forældre, da jeg var barn. Har set sutterne hænge der. Har selv hængt mine sutter på grenene, ligesom mine barndomsvenner på Thurø har hængt deres sutter der. For andre er det mere en spøjs seværdighed med de mange farvestrålende plastikudsmykninger på et træ.

Kultur der opstår tilfældigt skal man ikke undervurdere. Den er lige så vigtig og fin som alt muligt andet. Suttetræet på Thurø er bestemt et besøg værd.

Læs også:

“Kulturchok og hvad de kan gøre for dig.” – skrevet af Nils Valdersdorf, udgivet 18. december.

“Tryk avler modtryk” – skrevet af Pernille Weiss, udgivet 16. april

“Kultur skaber værdier, identitet og refleksion” – skrevet af Bo Hansen, udgivet 13. november

af Trine Bramsen

Tidligere: Svømmetræner i Svendborg Svømmeklub, gymnastiktræner på Thurø og ansat i Føtex, Svendborg Nu: Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og orlov fra stilling som seniorkonsulent i Deloitte