”De skabte Svendborg – det historiske fundament”. Sådan hedder en af kategorierne i Svendborgs kulturkanon. Under denne kategori finder man de frie skoler i Ollerup – højskolen, friskolen, efterskolen og lærerskolen.

Det er ikke overraskende for alle os, der bor på Sydfyn. For de frie skoler har altid været en central del af det sydfynske DNA. Og det er der grund til at markere netop nu. Forleden kunne vi nemlig fejre to 150 års fødselsdage. Både Ollerup Friskole og Vejstrup Efterskole blev startet i efteråret 1867.
Det var ikke noget tilfældigt tidspunkt. Det var en periode, der var præget af det store nederlag i 1864. Nationens overlevelse havde været truet. ”Hvad udad tabes, skal indad vindes” var et af tidens mantraer. Og det gjaldt ikke kun geografisk. Det var ikke kun heden, der skulle opdyrkes. Det gjaldt i lige så høj grad ånden. Og den åndelige vækkelse var markant. I disse år blev der dannet friskoler og højskoler i stor stil. Der blev oprettet friskoler i Egebjerg, Vester Skerninge, Ollerup, Brudager, Ellerup, Vejstrup, Gravvænge, Oure, Vormark, Øster Åby og så har jeg sikkert glemt nogen. Og samtidig blev der oprettet højskoler i stor stil.

De mange friskoler og højskoler var også båret af nytænkning inden for pædagogikken. Oprettelse af de mange friskoler og højskoler var nemlig også en reaktion imod datidens golde udenadslære. De nye skoler var derfor præget af en Grundtvig-Kold´sk tænkning, hvor man lagde vægten på det levende ord. Skolernes undervisning og kultur skulle bygge på, at mennesker taler til og med hinanden. Og det var ikke bare uforpligtende tanker. Man investerede virkelig noget – både arbejde og penge – i etableringen af friskolerne og højskolerne. Skolerne blev jo ikke oprettet af velfærdsstaten. Det var bønder og håndværkere, der selv stod sammen. I dag, hvor vi – 150 år senere – taler om samskabelse og om, hvordan vi inddrager civilsamfundet, er det bemærkelsesværdigt at se, at man dengang – i en tid, hvor få havde for meget – udviste offervilje for en sag, der rakte ud over den enkelte.

Det er naturligvis ikke alle friskolerne og alle højskolerne, der overlevede. Men mange af dem gjorde. Og især på Sydfyn. Når man har overlevet i så mange år, så er det naturligvis fordi, man hele tiden har evnet at tilpasse sig skiftende tider og dermed sikret, at man hele tiden havde et relevant tilbud. Det har de frie skoler stadig. Friskolerne og højskolerne er derfor heller ikke en trussel imod det ”almindelige uddannelsessystem”. Friskolerne og højskolerne er et fantastisk supplement, som jeg er både glad og stolt over, at vi har i så rigt mål på Sydfyn. Ligesom friskolerne og højskolerne for 150 år siden var med til at forny hele det danske uddannelsessystem, så bidrager skolerne fortsat til udvikling af vores uddannelsessystem.

De frie skoler skabte ikke kun Svendborg og de er derfor ikke kun en del af vores historiske fundament.
De frie skoler er – den dag i dag – stadig med til at skabe Svendborg. De frie skoler er stadig efter 150 år i blandt de vigtigste kulturbærende og –skabende institutioner på Sydfyn. Og i Danmark.

Læs også:

“Hvor skal vi hen, du?” – Blogindlæg skrevet af Helle Wisbech, udgivet d. 4. september 2017

“Svendborg – hvor ellers?” – Blogindlæg skrevet af Nikolaj Amstrup, udgivet d. 20. december 2016

“Kulturens sociale ansvar” – Blogindlæg skrevet af Nikolaj Amstrup, udgivet 27. juni 2016

af Lars Erik Hornemann

Venstre, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for kultur- og fritidsudvalget.