Biler, TV, musik, mobilopkald, boremaskiner. Vi er optaget af de menneskeskabte lyde, der omgiver os i dagligdagen. Men er vi ved at miste naturens lyde?
Det mener en af verdens dygtigste lydprofessorer, David Monacchi fra Italien. Han har skabt en lyddome, et lydteater, til Naturama. En akustisk specialindrettet sal, hvor man kan høre naturens lyde i allerhøjeste tekniske kvalitet.
– Naturama har fået det bedste lydteater nord for Alperne, siger Professor Monacchi. Og man kan se på ham, at han mener det.
I dette lydteater sidder vi så, i det mørke rum, omgivet af surround højtalere, der afspiller regnskovenes intense dyrelyde og storskærme, som viser dyr og planter – og lydene i grafisk form. Lydoptagelserne er lavet med noget af verdens bedste optageudstyr i flere forskellige fjerne og ufremkommelige regnskove rundt om ækvator. Så mange lyde, vi aldrig har hørt før! Så mange insekter, tudser, fugle og pattedyr, som kæmper om en niche i regnskovens lydsymfoni… En kamp om at blive hørt på ubenyttede frekvenser, som var det radioer, der kæmpede om at blive hørt. En kamp om at finde en lyd-niche i mellemrummene mellem de andre dyrs evindelige sang, brummen og støjen. Som et forsøg på, at få et ord indført til en reception på et reklamebureau.
Regnskovens lyde. Eksotisk, overraskende og imponerende. Men også dybt alvorligt. Monacchi kalder hans lydforestilling Fragments of Extinction. Fragmenter fra en truende masseudryddelse af regnskoves dyr! Set i et større perspektiv kalder nogle den periode, vi er i nu, for den 6. masseudryddelsesperiode. Den 5. af slagsen var udryddelsen af dinosaurerne og mange andre dyr for 65 millioner år siden. Dengang var mennesket ikke ansvarlig – vi fandtes ikke. Men denne gang står vi efter manges mening midt i en menneskabt masseudryddelse. Det er derfor Monacchi siden har haft travlt med at dokumentere regnskovens lyde – før det er for sent. Og måske vil vi, gennem Monacchi’s arbejde forstå, hvad vi mister, hvis vi ikke passer bedre på. Intet sted i verden er biodiversiteten så stor som i regnskoven. Men lydene fra trærydning, mine- og olieindustrien trænger ind på dyrene og deres lyd-nicher. Og det påvirker deres livsgrundlag.
Lydteatret er inspirerende, skræmmende, tankevækkende. Men også vanvittigt smuk. Sanserne skærpes efter et besøg i Lydteatret. Når vi kommer ud, er høresansen kommet i vores fokus. Det er som om, vi har fået hørelsen stillet ind på naturen. Pludseligt lægger vi mærke til fuglene omkring os på en helt anden og intens måde. Lyde er nu ikke noget, vi skal lukke ørerne for. Lyde er ikke kun støj. Men noget, vi kan opsøge og dyrke. Vi er ved at genfinde sansen for naturens lyde. Det er ikke for sent.
Med lydteatret og Fragments of Extinction har Naturama fået international opmærksomhed og bliver omtalt på International Union for Conservation of Nature, IUCN’s hjemmeside. https://www.iucn.org/news/protected-areas/201804/temple-experience-hidden-breath-our-protected-planet.
IUCNs hovedkvarter i Geneve har bedt David Monacchi om at fortælle om lydopsætningen på Naturama til deres nyheder. På videoklippet kommer man flyvende ind over Svendborg til Naturama og helt ind i lydteatret.
Flyv med ind! Lydteatret skal bruges. Ikke kun af os og af regnskovens italienske lydprofessor. SDU’s lydgruppe af forskere er også meget interesseret i at anvende de enestående lydfaciliteter, som Naturama her har fået. BaggårdTeatret har brugt lyddomen i forbindelse med Knud Romers ABC opsætning. Vi taler om at opføre en naturopera her, og nu vil Simac meget gerne anvende rummet i undervisnings- og formidlingssammenhænge. Jan Askholm, studierektor på Simac, fortalte mig, at de har været i Oslo for at finde et optimalt lydrum. Men så kom han i tanke om, at Naturama jo har det bedste lydrum nord for alperne – lige her i Svendborg! Og man skal jo ikke gå over åen efter vand. Eller lyd. Kom og brug os :-)
Læs også:
“Vi burde gøre mere af det vi er bedst til!” – blogindlæg af Jasper Mortensen
“Drop den brede fesne appel og stik mig to stykker med smal kunst” – Blogindlæg af Kat Sekjær
“Kulturchok og hvad de kan gøre ved dig” – Blogindlæg af Nils Valdersdorf